For fjerde år i træk kårer danskerne Nykredit som bedst til Private Banking

Analyseinstituttet Prospera har spurgt de danske Private Banking-kunder, hvilken bank der gør det bedst. For fjerde år i træk peger kunderne på Nykredit.

Den årlige Private Banking-rapport fra analyseinstituttet Prospera er netop landet. Her har private banking-kunder for fjerde år i træk vurderet, at Nykredit er bedst til private banking i Danmark.

Det er en særlig form for anerkendelse, siger Lotte Månsson, chef for Private Banking Elite i Nykredit:

”I Prospera-analysen er det kunderne, der har talt, og det gør det til en af de anerkendelser, som vi er ekstra stolte over. For den viser, at vores rådgivning og produkter møder vores kunders forventninger.”

”I Prospera-analysen er det kunderne, der har talt, og det gør det til en af de anerkendelser, som vi er ekstra stolte over. For den viser, at vores rådgivning og produkter møder vores kunders forventninger.”

Lotte Månsson, direktør for Nykredit Private Banking Elite

Private banking-kunderne lægger vægt på den gode relation

Analysen fra Prospera måler blandt andet på de parametre, som kunderne i det forgangne år har lagt vægt på.

”I år kan vi se, at kunderne i deres vurdering har lagt mere vægt på kontinuiteten i relationen, end de har gjort tidligere. Det er ikke overraskende i et corona-år, og vi har haft et stort fokus på at være til rådighed for og støtte vores kunder i et ekstraordinært og uforudsigeligt år,” siger Lotte Månsson.

Mere om Prosperas undersøgelse

Prospera har de sidste seks år udgivet en årlig undersøgelse om Private Banking i Danmark, som de også foretager for øvrige lande i Skandinavien.

Resultatet af Prosperas undersøgelse af det danske private banking-marked i 2020 (placering i 2019 i parentes):

  • Nykredit (1)
  • Nordea (4)
  • Danske Bank (3)
  • Sydbank (2)
  • Jyske Bank (5)