Fortællinger om fremdrift, fremsyn og fremtid

Nationalmuseet åbnede mandag den 4. marts 2019 særligt for Nykredits Private Banking Elite-kunder til en aften med Fortællinger om fremdrift, fremsyn og fremtid.

Esben Bjerre er årets talkshowvært og kom med sin underfundige, lune men også skarpe journalistiske tilgang godt ind under huden på aftenens gæster.

Chefstrateg Frederik Engholm gav en opdatering på investeringsmarkederne, og Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet fortalte om udstillingerne Mød Vikingerne og Din ting – vores historie. Andreas von der Heide, manden bag tøjmærket Les Deux og Natasha Friis Saxberg gav et indblik i, hvordan man skaber fremdrift og motivation med en ny generation, der stiller nye krav til arbejdsmarkedet.

Det musikalske talent Selma Judith – datter af Lars von Trier – leverede aftenens musikalske overraskelse. Først med sin harpe og senere med DJ Luc sang Selma med høj intensivitet to af sine egne numre. I 2018 blev Selma Judith nomineret til Soundvenues fremtidspris.

DJ Luc spillede sammen med en trompetist loungemusik under ankomsten.

Stemningsbilleder fra nationalmuseet