Wealth Summit
Til forårets to Wealth Summits på Hotel Marriott og på Moesgaard Museum blev der sat fokus på investeringer og Europa under forandring.
Nykredits Private Banking Elite-kunder besøgte hhv. Moesgaard Museum og Hotel Marriott i starten af april 2019 til Wealth Summit. Her satte store kapaciteter fokus på investering og Europa under forandring. På Moesgaard Museum var der også adgang til særudstillingen ’På Djengis Kahns stepper’ – en international udstilling om Mongoliets nomader.
Holdet bag de faglige indlæg:
Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister og nu CEO i Red Barnet
Julie Hassing Nielsen, forsker på Lund Universitet
Kristian Sieborg, Chief Client Manager i Nykredit
Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit
Tilhørerne fik indblik i definitionen på populisme og populismens fremmarch i en tid med Europa i forandring. Brexit, et kommende Europa-parlamentsvalg og et EU med klima- og terror- og økonomiske udfordringer blev diskuteret – både ud fra et samfundspolitisk men også økonomisk perspektiv. Og endelig fik tilhørerne også en gennemgang af Portfolio Investor.
Helle Thorning-Schmidt er frem til sommeren 2019 CEO i Red Barnet i London. 3. april 2019 blev hun indstillet til Vestas bestyrelse, og hun er endvidere bestyrelsesmedlem i en række øvrige bestyrelser og tænketanke. Helle Thorning-Schmidt har været medlem af Europaparlamentet og fra 2011-2015 var hun Danmarks statsminister.