Rettelse

I artiklen ”Vilde prisstigninger: Her har beboerne tjent næsten 1.000 kr. om dagen skattefrit det seneste år”, der blev bragt på Finans.dk den 16. juni 2016, siger boligmarkedsanalytiker Jacob Isaksen:

”Vi anbefaler, at man udnytter det aktuelt lave renteniveau til at vælge et fast forrentet lån. Foruden at sikre sig en fast ydelse med en lav rente i mange år, garderer man som boligejer sin friværdi mod eventuelle prisfald som følge af stigende renter. Det skyldes kort og godt, at værdien af ens restgæld ligeledes vil falde i takt med, at renterne stiger.”

Det er en fejl, at Jacob Isaksen siger fast ydelse, da ydelsen godt kan stige. Den rette formulering er således:

”Vi anbefaler, at man udnytter det aktuelt lave renteniveau til at vælge et fast forrentet lån. Foruden at sikre sig en lav rente i mange år, garderer man som boligejer sin friværdi mod eventuelle prisfald som følge af stigende renter. Det skyldes kort og godt, at værdien af ens restgæld ligeledes vil falde i takt med, at renterne stiger.”

Nykredit beklagede fejlen på Nykredits Facebook-side, da vi den 19. juni blev gjort opmærksom på fejlen. Beklagelsen er blevet gentaget på Facebook siden. 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.