Amerikansk præsidentvalg: Sådan påvirker det dig

Hvad der sker i verdens største økonomi har selvsagt betydning for hr. og fru Jones i USA. Men det amerikanske præsidentvalg har også stor betydning for dig.

Vinder Hillary Clinton præsidentvalget til november, vil det blive dyrere at rejse på juleferie til New York. Vinder Donald Trump kan du derimod forvente lidt mere smæk for skillingen. 

Dollarkursen kan nemlig meget vel blive valgkampens første store vinder eller taber. Også udenrigspolitikken, verdenshandlen, den globale vækst og renteniveauerne vil komme i spil. Vi opregner herunder hvorfor. 

Valuta og aktier

Hillary Clintons politik er prøvet og testet og en sejr til hende vil blive set som et fortsættelse af status quo. Det kan give aktiekursstigninger og en styrket dollar, fordi investorerne får vished om, hvad de fremover kan forvente. 
 
Donald Trump er derimod det ubeskrevne blad, og investorerne ved ikke, hvad de kan forvente, hvilket kan få dollarkursen til at falde i en periode efter en sejr til Trump. 

Udenrigspolitik

Også udenrigspolitisk repræsenterer Hillary Clinton status quo, mens Donald Trump skaber usikkerhed med sin kritik af NATO åbenlyse fascination af Ruslands Vlademir Putin samt hans forslag om toldmur mod Kina og en fysisk mur mod Mexico. 
 
Begge kandidater har dog kritiseret samhandelsaftalerne med Kina, og uanset valgresultatet6 kan politikken blive mere protektionistisk til skade for den globale vækst og samhandel. 

Renterne

Donald Trump har udtalt, at han vil udskifte centralbankchefen Janet Yellen, som er demokratisk, og indsætte en republikansk chef i stedet, hvis han bliver valgt. Han dog meget lidt republikansk, når det kommer til offentlige investeringer, som han signalerer, at han vil øge ganske markant, samtidig med at skatterne skal sænkes. Politikken vil øge budgetunderskuddet, hvilket kan sende renterne op, fordi amerikanske statsobligationer kan komme til at tage sig mere usikre ud i investorernes øjne. 
 
Som verdens reservevaluta har kursen på dollar stor betydning alle finansielle transaktioner i verden og for USA's samhandel med resten af verden. Dollarkursen har også direkte betydning for dig som investor, hvis du har amerikanske aktier noteret i dollar i din portefølje. Det langsigtede aktieafkast vil dog næppe blive afgørende påvirket, og som langsigtet investor bør man derfor ikke tilpasse sin portefølje forud for valget.

DISCLOSURE

Nærværende materiale udgør markedsføringsmateriale og kan ikke anses for at være en investeringsanalyse eller en investeringsan-befaling. Der gælder ikke et forbud mod at handle finansielle instrumenter omtalt i materialet inden udbredelsen heraf. Læs mere her.

Kom godt videre

Hillary Clintons mærkesager

Hillary Clintons politik tæller bl.a. en forhøjelse af mindstelønnen og skrappere regulering over for medicinalindustrien. 

Donald Trumps mærkesager

“Make America Great Again,” lyder Donald Trumps slogan. Vejen går blandt andet gennem toldmure og øgede investeringer i infrastruktur.

Se, hvor chefstrategen følger valget

Der bliver skrevet meget om det amerikanske valg, og er umuligt at komme igennem det hele. Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, anbefaler tre websites, der giver en god dækning af det amerikanske valg.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.