Analyse: Præsidentvalget stjæler fokus hos investorerne

Det amerikanske præsidentvalg stjæler i disse dage fokus hos investorerne, idet valget udgør en eventrisiko og kan have konsekvenser for den fremadrettede adfærd hos både virksomheder og forbrugere.

I skyggen af den amerikanske valgkamp står en vigtig regnskabssæson for 3. kvartal 2016. Den er vigtig, fordi virksomhederne i S&P 500-indekset på aggregeret basis har vist negativ indtjeningsvækst (å/å) de seneste fem kvartaler i træk og altså har været i gang med en indtjeningsrecession.

Inden sæsonen gik i gang var der en forventning i konsensus om, at virksomhederne på aggregeret basis ville være i stand til at fremvise en lille fremgang i indtjeningen på +2,3 (å/å).

Status her hvor omkring 70% af virksomhederne i S&P 500 indekset har aflagt regnskab viser, at den aggregerede indtjeningsvækst pt. er +0,5%.

Med en lille og skrøbelig margin ser det altså ud til, at de amerikanske virksomheder har lagt indtjeningsrecessionen bag sig. For at fortsætte i sporet med positiv indtjeningsvækst i de kommende kvartaler, så har virksomhederne brug for mindst mulig usikkerhed – også fra den politiske scene.

Lettelsens suk eller store kursfald til aktiemarkederne

De fleste bookmakere og meningsmålinger udpeger Clinton som favorit til at vinde det amerikanske præsidentvalg den 8. november. Skift i meningsmålinger har i den seneste tid korreleret med udsving på aktiemarkedet i en sådan grad, at der tegner sig et tydeligt billede. De finansielle markeder foretrækker Clinton.

Risikoen i aktiemarkedet synes klart asymmetrisk hen over valget, idet en Clinton-sejr formentlig blot vil udløse et lettelsens suk, da hun i en eller anden udstrækning står for status quo og mere af det samme.

Omvendt vil en sejr til Trump formentlig udløse ganske kraftige kursfald på aktiemarkederne. Primært fordi usikkerheden om den fremadrettede politiske linje og den efterfølgende økonomiske udvikling øges, og er der noget de finansielle markeder ikke bryder sig om så er det usikkerhed. Skal aktiemarkederne op herfra så kræver det, at vi undgår negative chok til økonomien og at virksomhederne begynder, at byde ind med en mere holdbar positiv indtjeningsvækst. 

Af Michael Drøscher Jørgensen, chefanalytiker i Nykredit

Kom godt videre

Se, hvor chefstrategen følger valget

Der bliver skrevet meget om det amerikanske valg, og er umuligt at komme igennem det hele. Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, anbefaler tre websites, der giver en god dækning af det amerikanske valg.

Artikler og analyser om valget

Nykredit følger med i det amerikanske valg og laver løbende artikler og analyser af, hvordan det går og hvordan det påvirker markederne og din situation. 

De to præsidentkandidater

Hillary Clinton og Donald Trump - de to kandidater til det amerikanske præsidentvalg er i den grad modsætninger.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.