Vi søger boligejere, der har udlevet en drøm

Drømmer du om mere tid med familien, at tage på en længere rejse med børnene, eller måske er du i gang med at købe første eller næste bolig eller noget helt tredje? 

Nykredit BoligBank søger boligejere, der har udlevet en drøm – eller har planer om det. Det kan både være dig, der har købt bolig for første gang, børnefamilier, der ønsker at flytte til noget større eller voksne familier, der har fået justeret økonomien ift. bolig, pension el.lign. Det kan også være dig, der ønsker at gå ned i tid, få råd til et hus, tage en drømmerejse, købe båd, sommerhus osv. 

Måske har du fået rådgivning, der har hjulpet dig inden for dine eksisterende rammer ved at inddrage flere aspekter af din økonomi. Eller måske har du følt dig fastlåst eller troet, at noget var økonomisk umuligt, men så alligevel ikke var det. 

Historien skal fortælles i en webfilm, som skal bruges på Nykredit.dk samt vores Facebookside. 

Du skal stå frem med dit fornavn, men vi skal ikke bruge nogen konkrete tal eller informationer om din økonomi. Du skal blot fortælle om dine overvejelser, drømme og bekymringer. 

PRAKTISK INFO

Optagelserne foregår i København og løber fra ultimo maj måned til medio juni. Det vil kræve ca. 4-6 timer af din tid til optagelse samt briefing inden. Nærmere dato og lokation for optagelserne planlægges senere. 

Du får et gavekort som tak for din deltagelse. 

Send svarkortet, hvis du ønsker at deltage, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.