Webinar om corona - hvad betyder hjælpepakker og uroen for dig som investor?

Spørgsmål og svar fra webinaret - opdateret d. 6. april 2020

Hvis du har et beløb, du gerne vil investere, og du har en lang tidshorisont på min. 3 år, så er vores generelle råd, at det er bedre at investere i dag end i morgen. Det er umuligt at forudsige det helt rette tidspunkt at gå ind i aktiemarkedet på – det afgørende er, at du har en lang tidshorisont, da aktier – over tid – altid er steget trods de udsving, som vi eksempelvis oplever i øjeblikket.

Aktuelt er risikoen for store udsving noget større, og derfor kan du i denne tid, overveje at gå ind ad nogle trin, så du ikke investerer alle dine penge på én gang. Og husk at en god portefølje også indeholder en andel af obligationer.

Du skal sandsynligvis ud og købe aktier, hvis du vil fastholde din risikoprofil oven på de markedsfald, der er fulgt i kølvandet på COVID-19 pandemien. Ellers risikerer du at gå glip af en aktiegevinst, når markedet stiger igen. Bemærk at hvis du har en plejeaftale med Nykredit som fx Opsparingsinvest, Pensionsinvest eller Privat Portefølje, så bliver din portefølje automatisk justeret.

I tider med aktiefald giver det god mening at købe flere aktier for at fastholde din valgte risikoprofil – læs mere i spørgsmålet ovenfor. Vi vil derimod ikke anbefale, at du ændrer din samlede risikoprofil og øger din risiko, alene fordi aktierne er faldet. Din risikoprofil (fordelingen mellem aktier og obligationer) bør være valgt ud fra, dels hvornår du forventer at skulle bruge pengene og hvor store udsving du kan leve med i tiden derhen.

Da det er umuligt helt nøjagtigt at forudsige, hvornår det rette tidspunkt er til at købe og sælge aktier, er det vores strategi at holde fokus på den langsigtede strategi fremfor at gå kontant ud fra aktuelle markeds- og kursfald.

En ny analyse af data fra 1925 og frem til i dag viser, at der efter fald i aktiemarkedet på størrelse med de nuværende historisk er fulgt et afkast på 8-10 %. Desuden viser analysen, at sandsynligheden for, at man som investor vil opleve negative afkast over de kommende både et og tre år, historisk har vist sig at været mindre end 10 % efter fald i markederne på størrelse med de nuværende.

Fortiden er ikke en garanti for, hvordan det går i fremtiden. Men det er ofte en god indikator. Og i stedet for at agere kortsigtet anbefaler vi, at du som investor har et langt perspektiv på dine investeringer og holder fast i din investeringsstrategi og risikoprofil, også når markederne falder som nu. Ellers risikerer du at gå glip af en ofte dramatisk modreaktion med stigende aktiemarkeder, som historien fortæller os, at der følger efter et stort fald i markederne.

Vi forventer ikke, at det bliver vanskeligt for staterne at afsætte de mange statsobligationer, da centralbankerne står klar til at købe op, og da de mange investorer vil søge tilflugt i statsobligationer, når der er usikkerhed på aktiemarkedet.

Vi mener fortsat også, at obligationer skal ses som et godt supplement til aktier i en portefølje, fordi de er med til at mindske eventuelle fald, når markederne er nervøse. Hvor vi har set obligationsindekset falde med, hvad der svarer til 5-6 pct., så faldt aktiemarkedet til sammenligning med 30 pct. Så har du en portefølje med middel risiko med 50 pct. aktier og 50 pct. obligationer, så vil du stadig have oplevet et langt mindre fald, end hvis du kun havde aktier.

Efter en periode med rentestigninger er obligationsmarkedet ved at normaliseres igen. Obligationsmarkedet vil være understøttet af, at både den amerikanske og europæiske centralbank har annonceret nærmest ubegrænsede opkøb for at sikre likviditeten i markedet. Herudover forventer vi, at investorerne også vil efterspørge obligationer, som følge af den store usikkerhed på aktiemarkederne.

Vi forventer derfor, at obligationsmarkederne falder til ro, og at renten kan falde svagt i de kommende måneder for derefter at stige lidt igen, når væksten i økonomien atter tager til. Se vores prognose for boligrenten her.

Usikkerheden omkring corona og de økonomiske følger af nedlukningerne er fortsat meget stor. Vi forventer derfor, at markedet fortsat vil være nervøst, og med større udsving end vi så før krisen. Når vi kigger 6-12 måneder frem vil forventningerne til virksomhedernes indtjening være på vej opad igen, fordi myndighedernes foranstaltninger forventeligt er blevet fjernet igen. Derfor tror vi også, at aktierne vil komme til at ligger højere, end de gør i dag, når vi kigger 12 måneder frem.

I Nykredit anbefaler vi generelt, at du tænker globalt og investerer i en bred aktieportefølje fordelt på både flere selskaber, brancher og lande.

I den aktuelle situation, anbefaler vi , at have en overvægt af aktier inden for blandt andet stabilt forbrug og sundhed. Stabilt forbrug er brancher, hvor der sælges de varer, som forbrugerne efterspørger uanset om konjunkturerne er for nedadgående – som eksempelvis toiletpapir, tandpasta og medicin.

Hvis din pension er investeret i aktier, har du sikkert set, at din opsparing er blevet mindre værd de seneste uger. Af samme årsag anbefaler vi også altid, at din aktieandel automatisk nedtrappes efterhånden, som du nærmer dig pensionstidspunktet. Det er dog vigtigt at huske på, at mange pensioner skal udbetales over en lang periode, og derfor giver det god mening ikke at nedtrappe aktieandelen for hurtigt, da vi fortsat tror på, at aktier giver et merafkast over en længere periode. Vi vil anbefale, at du kontakter din rådgiver, så I sammen kan lægge en plan for din pensionsøkonomi. Det er vigtigt, at I får kigget på både din holdning til risiko og hvornår du præcis skal bruge pengene, så du har den fordeling mellem aktier og obligationer, der passer til dig.

Tankeeksperimentet vil kræve, at du investerer samtlige dine penge i kun ét selskab, som så går konkurs. Den klare anbefaling er, at du gør dig mindre følsom overfor, om en enkelt virksomhed kommer i problemer, og det gøres konkret ved, at du spreder dine aktieinvesteringer godt, både på brancher og på lande. Dette er hele grundtanken bag fx investeringsforeninger. Hvis du samtidig sørger for også at have en andel obligationer i porteføljen, minimerer du risikoen for meget store kursudsving i din investering endnu mere.

Vi holder øje med udvikling i smittekurven samt omfanget og varigheden af de nedlukninger, vi ser verden over. Vi analyserer, hvordan det går med den økonomiske aktivitet i de lande, der blev først ramt, og som nu er begyndt at åbne – især Kina. Derudover vurderer vi styrken og viljen af den politiske respons, der skal holde hånden under verdens økonomier, mens nedlukningen står på, og endelig kigger vi på de økonomiske nøgletal, der dækker perioden efter nedlukningerne.

Renteforhøjelsen er umiddelbart ikke en overraskelse, selv om timingen kan synes uheldig. Nationalbankens hovedformål er at sikre, at Danmark fører en fast kronekurspolitik i forhold til euroen, og kronekursen har de seneste måneder ligget til den svage side. For at styrke kronen hævede Nationalbanken renten, der dog fortsat er lavere end i eurozonen. Siden renteforhøjelsen er presset på den danske krone aftaget, og vi forventer da heller ikke, at Danmark vil hæve renten yderligere. Nationalbanken har fortsat rig mulighed for at støtteopkøbe danske kroner, da valutakassen aktuelt er på cirka 370 mia. kroner, Desuden har man også mulighed for at trække på blandt andet den amerikanske og europæiske centralbank. Vi kan dog ikke udelukke, at en eventuel senere rentenedsættelse fra ECB vil blive brugt til at nedbringe renteforskellen til eurozonen.

Vi vurderer ikke, at Danmark vil blive ekstra hårdt ramt. Vi har mange store virksomheder, som har klaret sig forholdsmæssigt godt indtil nu, fx Novo.

Vi er dog en lille og åben økonomi, med store indtægter fra handel med udlandet. Så selv om det skulle lykkes Danmark at kontrollere COVID-19 før mange øvrige lande, så vil vi med overvejende sandsynligvis ikke opleve økonomisk vækst, før udlandet også kommer i gang igen.

Der er ingen tvivl om, at der bliver en stor regning at betale for at afhjælpe de økonomiske konsekvenser af corona-virussen. Heldigvis er Danmark i en økonomisk gunstig position. Udlandet har tillid til den danske økonomi, og vi har den højeste kreditværdighed, hvilket betyder, at staten kan låne til en meget lav rente. Dermed kan staten også tillade sig at investere i at få væksten på rette fod igen. I første omgang vil det handle om at få Danmark igennem den aktuelle sundhedskrise. Herefter gælder det om at få gang i den danske økonomi igen. Vi har svært ved at forestille os, at vi vil gå bort fra den danske samfundsmodel. Man kunne forestille sig, at man vil udnytte muligheden for at målrette nogen af de nødvendige investeringer mod netop grøn omstilling.

Vi vurderer, at antallet af bolighandler vil falde i den kommende tid, mens samfundet er på vågeblus, og de færre handler vil som udgangspunkt trække prisudviklingen ned i en periode. Har du derfor lige sat din bolig til salg eller er på nippet til det, må du påregne, at prisen kan blive lidt lavere, og at det tager lidt længere tid.

Der er dog ikke grund til at tro, at boligmarkedet bliver påvirket som under Finanskrisen, da boligmarkedet i dag er et helt andet end dengang. Det skyldes især, at boligpriserne og boligbyrden slet ikke er øget lige så massivt, og at kreditvurderingen af boligkøberne er har været strammet markant de seneste år. Derfor er der ingen underliggende sygdomme på boligmarkedet i form af høj gæld eller oppustede priser. Yderligere er renten, trods de seneste ugers stigning, stadig lav, og boligejerne har i stigende grad fået fastforrentede lån og/eller lån med afdrag, hvilket også vil holde hånden under boligmarkedet

Olieprisen kollapsede i starten af marts, da Rusland og Saudi Arabien ikke kunne nå til enighed om en aftale, der skulle begrænse olieproduktionen, så den passede til den faldende efterspørgsel. I stedet øgede Saudi Arabien produktionen, hvilket fik olieprisen til at falde markant.

Fremadrettet kan olieprisen stige ud fra flere parametre, fx en forventning om, at olieproduktionen falder kraftigt i fx USA, eller at efterspørgslen kommer tilbage efter COVID-19, eller at de store producenter kommer til fornuft og stopper priskrigen.

Både BREXIT og handelskrigen mellem USA og Kina er for en stund røget i baggrunden på grund af den nuværende og meget voldsomme corona-krise. Når verden åbner op igen, vil der sikkert igen blive fokuseret på at finde en BREXIT-løsning. Tidligere har Boris Johnsson været meget afvisende for en eventuel udsættelse, men vi vurderer, at Johnsons retorik på bagkant af corona-krisen vil være mere blød og invitere til en løsning, der indebærer en udsættelse af BREXIT-forhandlingerne.

I relation til handelskrigen mellem USA og Kina vurderer vi, at amerikanerne aktuelt overvejer at rulle nogle af toldforhøjelserne på kinesiske varer retur. Det gør USA ikke for at være flinke ved Kina men for at hjælpe de amerikanske selskaber. For truslen om opretholdelse af allerede indførte toldforhøjelser eller trusler om indførsel af nye vil næppe være gavnlig for de amerikanske firmaer. Og oven på den krise, som vi aktuelt befinder os i, er der næppe behov for at starte en ny.

COVID-19 har nu også ramt USA, og over de seneste uger har adskillige stater annonceret hel eller delvis nedlukning med betydelige økonomiske omkostninger til følge. Dette har givet en historisk stigning i antallet af arbejdsløse på ca. 10 mio. på blot 2 uger. Et tydeligt tegn på den igangværende forværring af amerikansk økonomi.

Vi vurderer dog, at der også i USA er en politisk vilje til at gøre, hvad der kræves for at afbøde de langsigtede økonomiske konsekvenser. En historisk stor hjælpepakke på USD 2.200 mia. blev i slutningen af marts godkendt af Trump. Midlerne er målrettet direkte overførsler til husholdninger, arbejdsløshedsunderstøttelse, garantier til virksomheder m.m. Beløbets størrelse skal dog også ses i lyset af, at det amerikanske sundhedssystem ikke er så udbygget som i Europa, og derfor kræver hastige investeringer for at afbøde COVID-19.

Den amerikanske centralbank har sat renten ned til 0% og samtidig iværksat massive tiltag for at forhindre, at vi ender i en likviditetskrise, som vi så under Finanskrisen. Samtidig er der givet støtte til det amerikanske obligationsmarked i form af ubegrænsede opkøb af amerikanske obligaitioner.

De finans- og pengepolitiske tiltag vil afbøde, men ikke afværge massive job-tab og konkurser på tværs af økonomien. I lighed med Europa kan vi se frem til et voldsomt fald i væksten, men vi forventer, at vi på den anden side af COVID-19, atter vil opleve positiv vækst – dog fra et lavere niveau.

Vi forventer, at den stærke USD-trend vil klinge af, men på længere sigt venter vi fortsat en forholdsvis stærk USD.

I relation til GBP er det jo meget bundet op på BREXIT. Senest den 1. juli skal forhandlingerne være afsluttet, men vi mener, at det eneste rigtige vil være at forlænge forhandlingerne med 1-2 år. Det vil øge muligheden for at indgå en mere omfattende handelsaftale. Det vurderer vi vil være positivt for GBP, og vi forventer derfor, at GBP kan slutte 2020 en del stærkere end nu.

Mens SEK har været forbløffende stabil i denne tid, aktuelt 67,00, har NOK været årets store taber med daglige udsving på 10%, og likviditeten er dårlig. Olie og gas udgør omkring 20% af Norges BNP, og NOK er naturligvis ramt af oliekrigen mellem Rusland og Saudi Arabien, der har fået prisen på olie til at styrtdykke. På længere sigt ser vi en styrkelse af NOK – specielt når vi igen ser højere oliepriser ved en tilbagevenden af den globale vækst.

Fik du ikke svar på lige præcis dit spørgsmål, så opfordrer vi dig til at tage kontakt til din rådgiver, fx via din netbank eller udfylde vores kontaktformular her.