Webinar om finansmarkederne i lyset af COVID-19

Nykredits chefstrateg giver en opdatering på finansmarkederne i lyset af COVID-19. Her kommer chefstrategen bl.a. ind på, hvilke indikatorer og bevægelser han holder særligt øje med, og hvad vi forventer for 2. halvår af 2020 - og på lidt længere sigt.

Spørgsmål og svar fra webinaret - opdateret d. 23. april 2020

Vi blev som mange andre overraskede over hastigheden, hvormed både virussen spredte sig, og markedet faldt. Aktiemarkedet så et fald på 34 % på bare 23 handelsdage, hvilket er en ny rekord for hastigheden af et så dybt “bear-marked”. Vi oplevede flere dage med fald på over 10%. Så selvom vi selvfølgelig gerne ville have sænket risikoen, inden faldene tog til i styrke, så må vi også sige, at corona-virussens udbredelse og indvirkning på markedet har været en episode uden fortilfælde. Både for os og for markedet som helhed, hvilket de voldsomme udsving også er et udtryk for. Da de første markante fald var kommet, og vi havde dannet os et overblik over situationen, var vi ret hurtigt af den opfattelse, at markedet var faldet så kraftigt og hurtigt, at vi ikke skulle begynde at sælge midt i uroen af frygt for at blive fanget på det gale ben og gå glip af store stigninger. De sidste 3-4 ugers store stigninger er et godt eksempel på den optur, man kan risikere at gå glip af, hvis man går ud af markedet og ikke når at komme ind igen i rette tid.

Vores hovedscenarie er, at der vil være en vaccine på plads inden for et år eller lidt mere. Det vil sige, at livet til den tid begynder at ligne tiden før corona. Økonomierne vil dog stadig være mærket af virksomheder, der er bukket under, og folk der har mistet job, så det vil tage tid for økonomierne at rejse sig. Medicin vil også kunne hjælpe til at gøre behovet for social distancering og nedlukning mindre, og dermed medvirke til, at økonomien hurtigere kan rejse sig. Kommer der ingen vaccine (fx fordi virussen muterer voldsomt), kan det kræve en længere periode, hvor nogle af de samfundsmæssige begrænsninger skal opretholdes for at beskytte svage borgere og sundhedssystem. Og det kan give en længerevarende og dybere krise.

Det er helt naturligt, at der er en kortsigtet effekt, hvor forbrugerne sparer mere op. Dels fordi de er usikre, fordi de eksempelvis kan risikere at miste deres job. Dels fordi deres formue er faldet med aktierne, og dels fordi de simpelthen ikke kan bruge penge (gå ud at spise, i biografen, rejse), som de plejer pga. nedlukningen. Det kan vi se i tallene allerede nu, og det er en del af forklaringen på, at væksten ikke bare sådan lige kommer tilbage med de samme. Forsigtigheden bidrager til, at krisen netop vil trække lidt ud. Men spørgsmålet er, om forbrugerne på længere sigt ændrer adfærd. Det tror vi, de gør, men ikke nødvendigvis sådan, at de forbruger mindre – måske i højere grad, at de forbruger noget andet. Men vi ser risiko for nye fald i aktiekurserne på kort sigt, fordi vi ser et ujævnt og uklart forløb for den samfundsmæssige genåbning og det skaber usikkerhed om situationen for mange virksomheder og forbrugere, og det kan nære frygten for at vi kun meget langsomt vender tilbage til normalen. 

 

Enhver krise fører til mindre ændringer i forbrugernes adfærd. Finanskrisen fik folk til at spare mere op og have langt mere på bankkontoen. Vi tror også, at der vil være ændrede forbrugs- og arbejdsmønstre på den anden side af krisen. Efter måneders social distancering finder vi nye måde at gøre tingene på. Vores grundholdning er dog, at langt de fleste ting vil vende tilbage til situationen før corona. Det mest interessante spørgsmål er, hvordan politikerne vil forholde sig til situationen efter corona-krisen, hvor offentlig gæld og underskud vil være højere end før. Vi håber ikke, at de panikker og ordinerer en (for) hård opstramning som efter gældskrisen, for så risikerer krisen at trække ud. Vi kan godt leve med højere underskud og gæld i nogle år, indtil den private sektor finder sine ben igen.

Det giver mening at beskytte strategisk vigtige brancher/selskaber. Man skal selvfølgelig passe på med, at det ikke ender med at udvikle sig til protektionisme, men der er afgørende infrastruktur, som vi nødig vil risikere falder på udenlandske hænder. Så vi tænker generelt, at hun har en god pointe.

Vi er faktisk mindre bekymret for det høje gældsniveau. Men vi er bekymret for, at politikerne - så snart coronakrisen er ovre - begynder at føre hård opstramningspolitik, som vi så under gældskrisen. Vi kan sagtens leve med lidt højere offentlig gæld, men økonomien har svært ved at komme tilbage i gear, hvis man strammer bæltet for hårdt lige efter krisen, hvor den private sektor knapt har rejst sig igen. Man kan være bekymret for nogle europæiske lande med et skrøbeligt udgangspunkt, men vi håber, at gældskrisen lærte europæerne, at vi må stå sammen og hjælpe hinanden, så ingen kommer i problemer. For det er også i de stærkeste landes interesse.

Vi ser langt større risiko for, at denne krise igen vil skabe et negativt inflationspres og dermed virker deflationært. Vi har en masse fabrikker, hoteller og lignende, der står med uudnyttet kapacitet. Det kan betyde, at de lige så godt kan sænke prisen på deres varer (for at forsøge at udnytte kapaciteten). For at modvirke dette skal politikerne holde hånden under efterspørgslen og stimulere økonomien, så godt de kan.

Det er svært at spå, om vi kommer til at opleve mere a la corona fremadrettet. Og hvis der bliver skabt svære vilkår for virksomhederne, så påvirker det også udviklingen på fast ejendom, da folk vil miste lønindkomstgrundlaget, hvis nedlukninger bliver mere hyppige. Det vil sænke efterspørgslen efter fast ejendom. Både Nykredit og andre eksperter ser risiko for fald i ejendomspriser i den kommende tid. Den bedste strategi er som udgangspunkt at have mange forskellige typer af aktiver – så er man bedst rustet til at modstå uro og uforudsete hændelser.    

Vi tror, at dollaren komme lidt under pres på kort sigt blandt andet pga. den dårlige håndtering af corona-krisen i USA. Men vi ser en dollar, der ligger over 7 kroner i starten af 2021.

Markederne kigger fremad. Da det blev klart, at de fleste økonomier skulle lukkes ned, vidste analytikerne godt, at det ville betyde stigende arbejdsløshed. Mange forventer, at økonomien vil vokse igen fra efteråret. Og så er markedet jo stadig faldet betydeligt siden midt i februar, så det er ikke fordi, at krisen ikke har haft nogen effekt. Når det er sagt, så mener vi også, at markedet er steget lige lovlig hurtigt, og vi ser risiko for nye fald på kort sigt.

Vi tror, at aktierne vil stige på lang sigt, men vi ser også risiko for nye fald på kort sigt, så det afhænger af tidshorisonten for dine investeringer. Men det er svært at time markedet, og man skal passe på med at bruge arbejdsløsheden som indikator. Aktiemarkedet begynder typisk at stige et stykke tid inden, at arbejdsløsheden når sit højeste niveau, fordi markedet kigger fremad.

Vi er ikke voldsomt bekymrede for, om staterne kan finansiere sine hjælpepakker. Det tror vi, at de kan, og det understøttes af obligationsopkøb fra de store nationalbanker i verden (og det påvirker også danske renter indirekte). Vi forventer faktisk lidt lavere renter på kort sigt og stort set uændrede renter på 12 måneders sigt.

Vi ser betydelig risiko for nye fald på kort sigt. Regnskabssæsonen og de deraf følgende udmeldinger fra selskaberne kan være en udløsende faktor. Men vi ser størst risiko for, at markederne bliver skuffede over, hvor gradvis/langsom genåbningen af økonomien bliver. Det kan give anledning til skuffelse og et nyt fald i aktier. Om vi skal helt derned kursmæssigt, hvor vi var i marts, er svært at sige. Med den usikkerhed, der stadig er om virusudbrud såvel som økonomi, er det desværre en mulighed. Senere på året kan der komme nye bølger af udbrud af mildere karakter. Det har vi til en vis grad med i vores prognose, der kun påregner en gradvis (eller endda svingende) genåbning af økonomien. Kommer der en meget voldsom ny bølge af smitte, der kræver, at vi igen laver en fuld ”nedlukning”, så vil det forværre væksten i forhold til vores hovedscenarier – og det vil ramme markedet hårdt.

Asien vil nok klare sig bedre igennem krisen økonomisk, da de har fået inddæmmet smitten, mens vi i Vesten forsøger at begrænse den. I forhold til brancher, så er fx energi og rejsebranchen underdrejet. Det varer nok ved længe. Det samme risikerer bilbranchen at være en periode, da færre køber bil, når man er usikker på situationen og jobsikkerheden. Bankerne har det også svært, da de vil lide mange tab pga. konkurser. På den anden side vil supermarkeder, onlinehandel, netværksløsninger mv trives. Sundhedsaktierne kan vi godt lide, og her er efterspørgslen upåvirket. 

Kontakt Nykredit Private Banking

Som Elite-kunde får du et helhedsorienteret økonomisk perspektiv, individuel service og avanceret rådgivning med en Private Banker i spidsen for dit personlige team. Med formuer fra syv til flere hundrede millioner kroner ligner vores kunders økonomi ikke ret mange andres. De stiller krav om individuel service og avanceret rådgivning helt ud over det sædvanlige. Derfor tænker vi nyt og arbejder konstant på at udvikle innovative løsninger, der er målrettet de særlige behov og krav, der følger med en stor formue.

Du får kun det bedste

I Nykredit Private Banking Elite ligger vægten på at skabe samspil mellem de forskellige komponenter i din økonomi, herunder privatøkonomi og virksomhedsøkonomi, hvis du er virksomhedsejer.