Webinar om arv og testamente

Spørgsmål og svar fra webinaret

Arv

Så gælder følgende arverækkefølge: forældre, søskende, søskendes børn (eller disses børn), bedsteforældre, forældres søskende, staten.

Arverækkefølgen stopper efter forældres søskende, hvorfor kusiner og fætre ikke er arveberettigede.

Nej det kan du ikke, men du kan begrænse dit barns arv til dets tvangsarv. Tvangsarven udgør i alt 1/4 af din formue. Halvdelen af denne tvangsarv tilfalder din evt. ægtefælle, imens den anden halvdel deles mellem dine børn. Tvangsarven kan yderligere begrænses til 1.350.000 kr. (2021) pr. arving

Boafgiften beregnes ud fra de samlede værdier, som en afdød efterlader sig, fratrukket et bundfradrag på 308.800 kr. (2021).

Ægtefæller betaler ikke boafgift.

Afdødes nærmeste familie betaler 15 % i boafgift, herunder hører: børn, børnebørn, oldebørn mv., forældre, stedbørn, adoptivbørn og disses børn, samlevere med et udvidet samlevertestamente.

Alle andre, herunder søskende, betaler først 15 % efterfulgt af en tillægsboafgift på 25 %.

Efterlader du dig alene arvinger, eller testerer du til arvinger, som hører til den høje boafgift, kan det være fordelagtigt at testere ca. 30 % til en velgørende organisation, som herefter betaler hele boafgiften. Herved arver arvingen i sidste ende mere.

Et testamente er et juridisk dokument, hvori du bestemmer, hvordan arven efter dig skal fordeles. I testamentet kan også indskrives, om arven skal være særeje hos modtageren eller evt. være båndlagt til et bestemt tidspunkt. Opretter du ikke testamente, så fordeles din arv efter arvelovens regler.

En ægtepagt er et juridisk dokument som regulerer, hvad der skal ske med jeres aktiver, hvis jeres ægteskab opløses i tilfælde af enten skilsmisse eller dødsfald. Når I bliver gift, opstår der automatisk formuefællesskab, og dermed skal alt som udgangspunkt deles ligeligt, når ægteskabet opløses. Hvis der er aktiver, som I ikke ønsker skal indgå i formuefællesskabet, så skal det indskrives i en ægtepagt.

Omvendt kan der også i ægtepagten indskrives, om et aktivt helt sikkert skal deles, fx værdien af en konkret pensionsordning.

Ægtepagten kan oprettes som fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje. Vi anbefaler, at der inddrages en advokat.

En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig.

Udskiftet bo

Uskiftet bo er særligt fordelagtigt for ældre, som ikke ønsker at gifte sig igen, idet længstlevende ikke skal udrede arv til fælles livsarvinger og særbørn, som måtte samtykke til uskiftet bo. Længstlevende sikres en bedre økonomisk mulighed for at kunne blive boende i den fælles ejendom.

Ulempen ved at sidde i uskiftet bo er, at såfremt længstlevende ønsker at gifte sig igen, skal boet efter førstafdøde skiftes, og så vil det være værdien på skiftetidspunktet, der lægges til grund for beregningen af den arv, der skal udredes. Det er således ofte uhensigtsmæssigt for den yngre del af befolkningen at sidde i uskiftet bo.

Det er endvidere uhensigtsmæssigt at sidde i uskiftet bo, såfremt førstafdøde efterlader sig store gældsforpligtelser, idet længstlevende overtager afdødes gældsforpligtelser.

Endeligt kan det i nogle familier give risiko for splid, idet nogle længstlevende føler, at de øvrige arvinger ”holder øje” med, hvordan de forvalter det uskiftede bo.

Du og din afdøde ægtefælles fælles børn kan ikke forhindre dig i at sidde i uskiftet bo. Afdødes egne børn (fx dine særbørn eller ægtefælles stedbørn) skal derimod samtykke til, at du kan sidde i uskiftet bo. Det er alene myndige børn, der kan afgive en samtykkeerklæring.

Mange vælger at bede deres særbørn om at underskrive en erklæring om samtykke til uskiftet bo, inden de går bort. En sådan samtykkeerklæring kan ikke tilbagekaldes af barnet på et senere tidspunkt. Vil et barn ikke samtykke, kan man overveje at begrænse barnets arv i sit testamente, således at man sikrer længstlevende bedst muligt.

Ja, i udgangspunktet kan I godt lave en samtykkeerklæring selv, man skal dog være opmærksom på, at der typisk er visse formuleringer, der bør fremgå. Eksempelvis at samtykket gælder for barnet selv og barnets livsarvinger, at den er uigenkaldelig og evt. også at barnet er bekendt med det testamente, som ægtefællerne har oprettet, og at det er en betingelse, at det fortsat er gældende ved 1. afdødes død.

Er man usikker på formuleringen, bør man kontakte en advokat.

Pensioner og livsforsikringer

Har du ikke aktivt bedt om andet, så vil dine pensioner og dine livsforsikringer altid gå uden om boet og evt. testamente, og direkte til ”nærmeste pårørende”.

Rækkefølgen på ”nærmeste pårørende” er

  • Ægtefælle
  • Samlever (fra 1.1.2008)
  • Børn (eller deres livsarvinger)
  • Testamente
  • Arveloven

I tilfælde af, at man hverken har ægtefælle, samlever eller børn, vil pensionen jf. arveloven gå til forældre. Lever de ikke længere, går pengene til søskende eller deres børn (nevø eller niece). Er der ingen i 2. arveklasse, så er det videre til 3. arveklasse. Automatisk arv iflg. arveloven kan længst gå til onkler/tanter/mostre, dvs. ikke til deres børn (fætre og kusiner).

Ønsker du noget andet end denne rækkefølge, kan du altid selv bestemme, hvem der skal have pengene ved at bede banken eller forsikringsselskabet om at lave en skriftlig ændring af begunstigelsen på pensionen.

Som nævnt i spørgsmålet ovenfor, er der situationer, hvor en samlever står over ens børn i rækkefølgen på ”nærmeste pårørende” på pensioner og livsforsikringer.

Vi anbefaler derfor, at du med det samme kontakter din bank og dit forsikringsselskab og beder om, at der indskrives på pensionskontrakten, at du ønsker, at børnene skal arve pensionerne ligeligt, når du dør. Indskriv også gerne hvad du ønsker, der skal ske, hvis et af dine børn dør før dig.

Og husk, at du altid senere kan vælge at ændre rækkefølgen, fx hvis du senere indgår ægteskab eller finder en samlever, som du ønsker skal arve dig.

Ja. Nøjagtigt som man kan indskrive i et testamente at hele eller dele af arven skal modtages som særeje, så kan man også på pensionskontrakten indskrive det samme. Der findes forskellige arter af særeje, hvoraf fuldstændigt særeje og kombinationssæreje er hyppigt brugt. Tag gerne drøftelsen med en advokat.

Økonomisk hjælp til andre, mens man fortsat er i live

Hvis man får lyst til at stille likviditet til rådighed, fx hjælpe børn med deres første huskøb, er det muligt at oprette et familielån. Modtager behøver dog ikke rent faktisk at være et familiemedlem. Lånet må gerne være både rente- og afdragsfrit, det bestemmer parterne selv. Der er dog en del krav, som skal være opfyldt ift. lånet, og derfor bør man overveje at søge rådgivning hos en advokat. Det skal fx være et underskrevet anfordringslån, der kan kræves tilbagebetalt når som helst med kort frist. Der skal også være tale om et reelt gældsforhold, hvor penge skifter hænder, og man må ikke direkte sammenkæde afdrag på lånet med afgiftsfri gaver, hvis man vil beholde afgiftsfriheden. Gælden forfalder, når gavegiver dør, dvs. at den person, som har fået gaven, skal indfri resten af gælden til boet. I nogle tilfælde kan man få lov til at modregne den arv, som man har til gode fra afdøde.

Hvis gavebeløbet betyder, at man dermed skal have mindre i arv den dag gavegiver dør, så skal man lave et arveforskud i stedet for en gave.

Hvis man fx har 2 børn, og man kun har givet den ene en økonomisk håndsrækning, men samlet set ønsker at begge børn skal stilles ens, så skal man gøre brug af et arveforskud. Dermed vil det andet barn arve lidt mere, når først at boet gøres op. Arveforskud skal noteres på skrift, og man bør hente hjælp hos en advokat.

Der er flere fordele. Dels kan det tænkes, at modtagerne har mere brug for pengene nu i stedet for om mange år, og dels får du dermed selv mulighed for at se deres glæde ved at modtage pengene.

Rent økonomisk er der også den store fordel, at du via at give gaver nu kan nedbringe den del af deres kommende arv, som der skal betales boafgift af til staten. Dine børn, børnebørn eller forældre skal nemlig betale 15% boafgift af deres arv, den dag du dør (boet har dog et bundfradrag på samlet set pt. 308.800 kr., som der ikke skal betales afgift af). Mange synes, at det er ærgerligt at betale for meget i boafgift, og hvis man har likviditeten til det, kan det i så fald give mening at tænke ind i de afgiftsfri gaver.

Mellem ægtefæller er der ingen afgift.

Hvis man giver gaver i opadgående (forældre/bedsteforældre) eller nedadgående linje (børn, børnebørn) og holder sig inden for det afgiftsfri beløb, som i 2021 er på 68.700. kr., så skal modtageren ikke betale gaveafgift. Det samme gælder samlevende, der lever sammen på fælles bopæl i ægteskabslignende forhold gennem de sidste 2 år, eller som bor sammen og venter sig, har eller har haft et fælles barn.

Svigerbørn (kræver ægteskab eller registreret partnerskab) må afgiftsfrit modtage 24.000 kr. i 2021.

Det er hver person, der må give disse beløb. Dvs. fx både far og mor til hvert af børnene. Der er ikke krav om, at man registrerer gaven, men det kan være en god ide at lave et gavebrev. Husk at man ikke lovligt må forpligte sig til at give gaver fremadrettet. I så fald bortfalder afgiftsfriheden.

Følgende modtagere skal betale gaveafgift, hvis man giver gaver ud over det afgiftsfri beløb:

  • Børn, børnebørn, stedbørn og deres afkom, herunder adoptivbørn 
  • Afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle 
  • Forældre 
  • Stedforældre og bedsteforældre
  • Samlever, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, eller tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, og hvor den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig 
  • Plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet 
  • Gaver til alle andre end de ovennævnte er skattepligtige, medmindre der er tale om skattefri lejlighedsgaver og lignende. Det betyder således, at gaver mellem søskende er skattepligtige

Vi har i Nykredit skrevet en artikel om dette, som du kan læse her.

Særligt om stedbørn og stedforældre

Stedbørn er den anden ægtefælles særbørn. Papirløse samleveres særbørn er ikke stedbørn i boafgiftslovens forstand.

Bestemmelsen om, at gaver fra stedbørn til stedforældre er gaveafgiftspligtige, gælder også, når stedbarnet efter ægteskabets opløsning har ydet en gave til sin tidligere stedfader eller stedmoder.

I så fald bør du overveje at overdrage boligen til dem, imens du er i live. De skal betale dig en købesum, og pengene hertil kan fx lånes til dem via et familielån, som de fremover årligt nedbringer med et beløb. Bemærk at du spontant og ikke planlagt må give dem en afgiftsfri gave hvert år på op til 68.700 kr. (2021). Vil børnene bruge disse penge til at afdrage på gælden, så husk at der skal ske reelle pengeoverdragelser, og derefter skal der skrives en note på gældsbrevet. Er gælden ikke indfriet endeligt den dag, du måtte gå bort, skylder børnene resten til dødsboet, men så vil børnene alene skulle betale boafgift af det skyldige beløb, og ikke af hele ejendommens værdi.

Vi anbefaler altid, at man inddrager fx advokat og/eller revisor, hvis man ønsker at overdrage fast ejendom til familiemedlemmer.

Det er muligt at overdrage fx et sommerhus eller et helårshus. Tal gerne med advokaten om, hvordan regler ift. råderet af ejendommen, samt betaling af løbende omkostninger skal foregå fremadrettet. Du behøver i princippet ikke at overdrage hele huset, hvis du ønsker selv at beholde en ejerandel. Her giver det ekstra meget mening at opstille en samejeoverenskomst.

Man har pt. i særlige tilfælde mulighed for at overdrage fast ejendom til en værdi, der ligger +/-15% ift. den offentlige vurdering. Det er dog en mulighed og ikke en ret! Og muligheden kan kun anvendes ved overdragelser inden for den personkreds, som er omfattet af gavereglerne, dvs. typisk mellem forældre og børn. Hvorvidt du kan benytte dig af muligheden bør drøftes med en advokat eller revisor, og meget gerne inden, at du inddrager en evt. ejendomsmægler eller bank. Så snart du i løbet af 2021 eller 2022 modtager en ny offentlig vurdering på sommerhuset, vil reglen om 15% være lavet noget om.

Fremtidsfuldmagt

Fordelen er især, at du selv i tide kan udpege den eller dem, som skal varetage dine økonomiske og personlige forhold, hvis du en dag ikke selv er i stand til det. Hvis fuldmagten ikke er lavet, og behovet senere opstår, så er det langt mere besværligt og usmidigt, b.la. fordi du ikke lovligt kan give andre fuldmagt, medmindre du selv er ved din fornufts fulde brug. Er du først alvorligt svækket af sygdom, er det altså for sent at oprette en fuldmagt.

Ja. Fuldmagten gælder også alle de sociale forhold, fx kontakten med det offentlige, samt at håndtere alle dagligdags betalinger. Derfor er den stadig relevant, selvom man ikke har den store økonomiske formue. Desuden kan fuldmagten indeholde bestemmelser om dine personlige- og helbredsmæssige forhold, dvs. bestemmelser om plejehjem, aktindsigt hos det offentlige mv.

Ja, det må du gerne. Læs mere om reglerne for fremtidsfuldmagt på Borger.dk (nyt vindue).

Du kan finde god information på Borger.dk (nyt vindue).

Fuldmagtsteksten skal lægges op i tingbogen og underskrives digitalt med NemID. Derefter skal man møde for en notar og bekræfte, at man fornuftsmæssigt kan råde, samt at det er én selv, der har underskrevet fuldmagten i det digitale system.

Der findes forskellige paradigmer til fremtidsfuldmagter, man kan bruge, hvis man ønsker det. Men de bør læses nøje igennem for at sikre, at de dækker det, som man måtte ønske.

Man behøver ikke at inddrage en advokat. Men det kan være en fordel at gøre det, hvis man fx ønsker at fuldmagten skal dække en mindre del, end hvad der automatisk er lagt op til.