Ved siden af den daglige udvikling af alle medarbejdere har vi en række forskellige udviklingsprogrammer målrettet udvalgte talenter. Programmerne skal bidrage til at accelerere medarbejdernes faglige og personlige udvikling, og der er både noget for dig, der er i starten af din karriere, og for dig, der har flere års erfaring.
Blandt programmerne er vores graduateprogram, hvor vi udvikler nyuddannede talenter, praktik- og traineeforløb for nye, unge finansprofiler på vej til at blive fremtidens rådgivere samt Nykredit Academy, hvor vi styrker rådgivernes faglige og personlige kompetencer. Ud over dette gennemføres forskellige talentprogrammer på tværs af organisationen målrettet såvel unge talenter som mere erfarne ledere - begge programmer med et særligt fokus på deres personlige udvikling målrettet den situationen, de er i.