"Jeg havde ikke set min far i 15 år, da jeg pludselig stod til at arve en række værtshuse."

Michael Lauritzen billede

Der er en lang række misforståelser, der præger danskernes forhold til arv, og direktør for TestaViva, Michael Lauritzen, blev selv ramt af udfordringer, da han mistede sin far som 32-årig. Nu hjælper han andre med at styre uden om faldgruberne.

Michael Lauritzen havde ikke set sin far i 15 år, da han blev ringet op i 2013 og fik beskeden om, at hans far havde fået en blodprop som bare 59-årig.

”Min far og jeg havde ikke den bedste relation, og det gjorde også, at jeg blev endnu mere chokeret, da jeg blev ringet op og fik beskeden om, at min far skulle dø, og jeg stod til at arve en række værtshuse. Jeg synes ikke, at det var mig, der skulle arve dem, for min far havde en kæreste og også andre børn fra sit eksisterende forhold, som det var mere naturligt, at hans forretninger gik videre til.”

Spekulerede på farens ønsker

Farens pludselige død blev Michaels første møde med arveloven, og det blev også startskuddet til, at han sagde sit job som konsulent inden for startup-industrien op og besluttede at lave sin første virksomhed, der skulle gøre det lettere for danskerne at få styr på deres testamente, fremtidsfuldmagt og andre nødvendige juridiske dokumenter.

Læs også: Nyt samarbejde med TestaViva gør det let at sikre dine nærmeste

Michael selv stod i en situation, hvor han på ingen måde syntes, at det var rimeligt, at han skulle arve en far, han ikke havde kontakt med. Og selv om det lykkedes at få overført forretningerne til farens kæreste, så endte det med at koste en del penge, og også med at åbne for en del spekulationer hos Michael. 

”Den dag i dag tænker jeg stadig over, om min far rent faktisk ønskede, at jeg skulle arve, eller om det var manglen på et testamente, der gjorde det. Det ville jeg gerne have vidst.”

De tre største misforståelser om arv

  1. Din ægtefælle arver det hele
    ”Mange tror, at ægtefæller ikke behøver at lave testamente, men det er virkelig forkert. Uden et testamente vil arven blive delt lige mellem ægtefælle og eventuelle børn, men for langt de fleste vil det være en fordel at ændre, så børnene blot får tvangsarven, og resten går til den længstlevende ægtefælle. Man skal også huske på, at testamentet er din mulighed for at have medbestemmelse, efter du er gået bort, og dine ønsker kan være rigtig rare at kende til for de pårørende.”
  2. Samlevende arver efter hinanden
    ”Der er rigtig mange, der tror, at man arver hinanden, når man bor sammen, men det er en sandhed med modifikationer. Man arver hinandens pension og ulykkesforsikring, men alt det andet – fra huset, bilen og indboet til aktierne og pengene på bankbogen – det får man ikke del i. Så det kræver et testamente, hvis man vil sikre hinanden, når den ene part går bort.”
  3. Arveloven er fair
    ”Mange undlader måske at lave et testamente, fordi der findes en arvelov. Men arveloven er bestemt ikke fair, og særligt børn fra tidligere forhold er de helt store tabere i arvespillet, hvis mor eller far er blevet gift på ny, når de går bort. Det er typisk sådan, at de børn, der mister deres forældre først, også er dem, der arver mindst, og det er en af de ting, mange forældre laver om på i deres testamente, når de først bliver opmærksomme på det.”

Kilde: Michael Lauritzen

De bedste jurister i baghånden

Efter blot et år på markedet havde Michaels virksomhed i 2015 kapret 10 pct. af testamentemarkedet.

”Det lyder af meget, men der skulle ikke særlig meget til, for dengang var det kun 9 pct. af danskerne, der havde et testamente. I dag er tallet steget til ca. 20%,” siger Michael Lauritzen.

Mantraet for Michaels virksomhed var, at det skulle være snublende nemt for danskerne at få styr på de juridiske dokumenter, og så skulle alt kunne ordnes digitalt. I 2016 kom KMD på som IT-partner, og så tog virksomheden, TestaViva, fart.

”Vi blev markedsledere på rekordtid, fordi vi specialiserede os inden for et område, som ingen andre havde sat sig på. Vi var som udgangspunkt en tech-virksomhed, der udviklede software, og vi startede med at have brugere, der selv ordnede det hele online. Hen ad vejen opdagede vi dog, at mange også ønskede stærk juridisk rådgivning, når dokumenterne skulle udfyldes, og i dag har vi hyret de bedste jurister på området, der sidder klar til at rådgive vores kunder undervejs i processen,” siger Michael Lauritzen. 

Hvad skruer vi typisk på i vores testamente?

Vi ændrer i arvefordelingen
Ofte så den længstlevende ægtefælle får hele arven.

Vi giver særeje til vores arvinger
Det er noget, mange ynder at indføre, så arven ikke ender hos svigerbørnene ved en evt. skilsmisse.

Vi båndlægger arven
Det kan være en god ide at lave regler for, hvornår arven skal udbetales og i hvor mange rater. Det er typisk noget, man tager i brug, når der er tale om yngre børn, eller børn, der kan have udfordringer med at styre deres forbrug.

Kilde: Michael Lauritzen

Dit testamente er langt vigtigere end folketingsvalget

Selv om antallet af danskere, der har oprettet et testamente, er mere end fordoblet siden 2013, er Michael Lauritzen stadig ikke imponeret.

”Når der er folketingsvalg, tager vi fri fra arbejde for at tage ned på en skole, hvor vi skal stille os i kø, så vi kan få lov til at stemme og få medindflydelse på, om regeringen skal være rød eller blå. Det er på ingen måde nemt at stemme, men det prioriterer langt størstedelen af os alligevel at få gjort. Jeg vil vove at påstå, at beslutningen om at få oprettet et testamente eller en fremtidsfuldmagt er langt vigtigere for dit liv, end det er, om regeringen bliver blå eller rød.”

Har man endnu ikke fået taget livtag med de juridiske dokumenter, kan fremtidsfuldmagten ifølge Michael Lauritzen, være et godt sted at starte, da det tit er lidt lettere at snakke om sygdom, end om hvad der skal ske, når den anden går bort.

Nykredit Private Banking Elite har indgået et samarbejde med TestaViva, der gør det lettere for dig at få ordnet de vigtigste juridiske dokumenter online.

Læs mere