Naturprojekt: Peter bytter sig til bedre arrondering

På toplinjen mister Peter Kjærgaard netto cirka 40 hektar jord. Men på bundlinjen får han mere agerjord og en bedre arrondering. Det er en af grundene til, at han lader knap 90 ha strandenge og agerjord indgå i et stort projekt for naturopretning. Aalborg Kommune vil sikre et areal på ca. 500 ha strandenge ned mod Limfjorden ved Nibe.
- Ja, jeg afgiver noget jord og nogle enge, hvor jeg har kvæg. Men med den erstatningsjord, jeg får, kan jeg godt forsvare det. Jeg ved jo også godt, at jeg ikke kommer til at stoppe det projekt. Så ser jeg helt kynisk på, hvad der økonomisk set er det bedste for os, siger Peter.

Alt eller intet

Siden 2015 har han og Louise Kvist ejet Tårup Østergård ved Nibe, en bedrift på 280 ha, hvoraf 210 er ejet, og med 145 økologiske malkekøer. 89 ha ligger på Nørholm Enge, ca. 9 km fra ejendommen. Her er halvdelen strandenge, resten agerjord.
- Kommunen og Limfjordssekretariatet kontaktede os i efteråret 2022 om projektet, hvori også indgik jordfordeling. Kommunen ville, foruden strandengene, opkøbe agerjord andre steder for at tilbyde os lodsejere erstatningsjord.
- Mit udspil var ret enkelt: Kommunen skulle købe al min jord ved fjorden, så jeg ikke stod tilbage med måske 6-7 ha derude. Og så ville jeg have erstatningsjord inden for en radius af 6 km herfra. Desuden skulle den ligge på denne side af motortrafikvejen Ny Nibevej, som vi skal krydse for at komme ud til engene.

Mange trælse timers transport

Kendelsen om jordfordeling er ikke afsagt endnu, men Peter forventer, at den aftale, som kommunen har lagt op til, falder på plads. Så vil han lande med ca. 53 ha agerjord som erstatning for 89 ha enge og agerjord, som han har brugt henholdsvis til afgræsning og til dyrkning af græs. Det ender altså med et minus på 40 ha jord, men plusserne er i overtal, synes Peter.
- Jeg får mere agerjord, og de nye marker ligger tættere på os med 4 km til det fjerneste hjørne. Vi har 9 km ud til engene og må ikke køre på motortrafikvejen, så det er temmelig besværligt. Vi sparer nogle transportomkostninger og fremfor alt tid. Hver gang vi snitter græs derude, bruger vi mindst halvanden time på at få hvert læs hentet hjem. Det bliver til rigtig mange trælse timer.

Kan købe jorden tilbage

Peter giver afkald på engjord, hvor kvæget kan græsse, men det bekymrer ham ikke. Selv om strandengene nu vil indgå i naturgenopretning, skal de stadig afgræsses. Peter har fået med i aftalen, at han har forkøbsret på 80 ha, når projektet er kommet videre.
Kommunen vil afblænde nogle dræn og grøfter, så en del af den nuværende agerjord omdannes til strandenge. Derefter skal en del af jorden sælges igen.
Det er unik og velplejet natur, og Peter kan sagtens se ideen i at sikre så sjælden en naturværdi:
- Det her er noget, der giver mening. Det tror jeg, at alle involverede lodsejere mener. Vi har haft med dygtige folk at gøre, og processen er gået hurtigt og smertefrit. Når det så også lykkes for mit eget vedkommende at få økonomien til at hænge sammen, er det jo en ret nem beslutning.

Tæt dialog med Nykredit-rådgiver

Peter er realkredit- og bankkunde hos Nykredit og har haft sin rådgiver, Hans Bolvig Nielsen, med på sidelinjen undervejs, blandt andet da jorden skulle værdisættes.
- Hans og jeg har en tæt dialog og taler sammen mindst en gang om måneden. Der sker ikke meget her på bedriften, uden at jeg vender det med Hans. Det er jo en samarbejdspartner, og jeg kender eksempler på, at det går galt, hvis den kommunikation ikke er der, siger Peter.

Malkerobotter i stedet for ophør

Seneste investering var i marts 2023, da Peter købte to malkerobotter. I samme ombæring blev besætningen reduceret fra 165 til 140 køer, hvilket matcher robotternes kapacitet.
- Alternativet var at udvide til 210 køer og tre robotter, men det gav ikke mening for mig. Nu har vi i stedet fået plads i stalden, så vi – med en mindre tilbygning – kan få vores 40-45 kvier hjem i stedet for at leje staldplads til dem på en anden gård. Det sparer både tid og penge.
- Det her er til at overskue. Tanken om at sælge besætningen har da også strejfet. Hans fik mig til at overveje, om jeg bare skulle leve af jorden og tage et arbejde ved siden af. Men det er jeg ikke mentalt klar til. Jeg kan se mig selv i det her.
- Nu har vi, med en minimal investering, et anlæg vi kan køre med frem til 2034, når der kommer nye regler med stald- og arealkrav. Hvad vi så gør til den tid, må vi overveje i familien. Så er jeg 53-54 år, og vores søn begynder måske at overveje at være landmand. Dér vil jeg nok lige råde ham til at tænke sig rigtigt godt om, siger Peter