Nu betyder priserne på afgrøder mere end udbyttet

Med de vilde prisudsving på blandt andet råvarer og gødning, som vi har set over de seneste år, betyder prisen nu mere end udbyttet for Bjarne Juhl Kristensen og hans driftsleder Henrik Kjærgaard Rasmussen på Langdalgaard i Gamst ved Vejen.
Henrik har det daglige ansvar for driften af de 650 ha jord, men strategien for, hvordan der skal handles, bliver aftalt med Bjarne. Her har de valgt længerevarende løsninger, når de fx handler korn eller raps. Henrik holder øje med AgroMarkets og KornBasen og følger nogle analytikere for at have en fornemmelse af, hvornår det er værd at handle.
- Nogle gange er vi heldige at få solgt på et godt tidspunkt. Hvis priserne er gode, kan vi også sælge noget af høsten på forhånd, men altid i portioner. Som regel sælger vi 20-25 % på én gang. I år har vi solgt halvdelen af rapsen på forhånd. En fjerdedel til over 500 kr. og en fjerdedel til 450 kr. baseret på, at vi høster 3 ton/ha i gennemsnit.
- Det er sjældent, at du lige kan ramme, når prisen topper. Du skal være tilfreds den dag, du handler – og så ellers komme videre. Lad være at gå i sort, hvis prisen stiger bagefter. Kan du undgå bunden, får du en god gennemsnitspris, lyder Henriks filosofi.

Tænker og handler langsigtet

Når det gælder indkøb, tænker Henrik og Bjarne også langsigtet. Det korn, de selv skal bruge til foder til besætningen på 275 søer og 9.000 slagtesvin, er handlet på plads for et helt år i en bytteaftale med et kornfirma. Det overskydende korn fra planteavlen – i år maltbyg – sælger de. Også en tredjedel af den gødning, der skal bruges i 2024-sæsonen, er allerede købt og modtaget.
Strategien i marken tilpasser sig desuden de betingelser, som naturen stiller.
- Sidste år kæmpede vi for et højt udbytte, fordi der var potentiale til det. I år har vi haft syv ugers tørke, som giver udsigt til udbytter på et langt lavere niveau. Så handler det om at holde omkostningerne nede og graduere dit input for at sikre bundlinjen, siger Henrik, som blandt andet doserer flydende gødning, svampemiddel og vækstregulering efter hvor tæt afgrøden står, ifølge satellitopmåling af biomassen.

Energiselskaber byder jordprisen op

Langdalgaard blev overtaget af Bjarne i 2018, hvor han og faderen havde haft bedriften som et I/S siden 2004. Da faderen købte ejendommen i 1979, var det et husmandssted på 20 tønder land. Nu indgår der omkring 50 marker i driften, heraf en del forpagtet jord. I år dyrkes vårbyg, hvede, melkartofler, frøgræs, havre, vinterbyg, vinterrug og vinterraps på jord, der varierer lige fra JB1 til JB8.
Markerne ligger nærmest som øer rundt omkring, og Bjarne kunne ønske en mere optimal arrondering. Men nye konkurrenter er kommet på banen, når jord i nabolaget udbydes til salg.
- Vi kan ikke matche de priser, som diverse selskaber byder ind med for at få jord til energiparker. Næste år mister vi 50 ha forpagtet jord, fordi ejeren har valgt at sælge det til at indgå i en solcellepark på i alt 400 ha. Det er svært at bebrejde ham, når han bliver viftet om næsen med 400.000 kr. pr. hektar. Det ville jeg nok heller ikke selv sige nej til. Jeg er dog kun 45 år, hvor han er pensionist, så jeg ville nok bruge pengene på at købe noget andet jord. Men de priser giver helt klart os landmænd noget at tænke over. Og det er et vindue, der vel kun er åbent et par år; så er behovet for energiparker dækket ind, siger Bjarne.

Hånden på den økonomiske kogeplade

På Langdalgaard består et tillidsfuldt samarbejde mellem ejer og driftsleder. 34-årige Henrik har arbejdet på bedriften i flere omgange ind imellem, at han læste til agrarøkonom og jordbrugsteknolog. Han lejer selv 65 ha jord. Lige nu taler makkerparret om at danne et selskab sammen, blandt andet med sigte på at købe jord sammen.
- Vi har ikke lagt os fast på noget endnu, men det kunne være et driftsselskab, hvor Henrik står med ansvaret for markerne. Det gør han også i dag, men som medejer får han også hånden på den økonomiske kogeplade. Vi anser os for at være et stærkt par, hvor Henrik er god til nogle ting, som jeg ikke er – og omvendt. Det kunne være en god måde at få Henrik mere inddraget på, så vi er flere om bedriften og sammen kan udvikle den til fremtiden, siger Bjarne.
Henrik nikker: - Det er altid godt at have flere øjne til at se på tingene, vurdere mulighederne og undgå hovsa-løsninger. Når vi nu kan så godt sammen, er det oplagt at give det en tanke. Vi er ikke enige om alt, men vi råber da aldrig ad hinanden!