Nykredit er danmarksmester i Private Banking
Professionelle branchefolk kårer for niende år i træk Nykredit som bedst til Private Banking i Danmark til Global Private Banking Awards 2025.
Det er finansmagasinerne Financial Times, The Banker og Professional Wealth Management der står bag Global Private Banking Awards, som netop er løbet af stablen i London. Nykredit Private Banking var med for – for niende år i træk - at modtage den prestigefulde pris Best Private Bank in Denmark.
Med prisen hædres Nykredit Private Banking for sine skræddersyede løsninger og rådgivning, og kontinuerlige fokus på at understøtte en bæredygtig national udvikling. Juryen fremhævede desuden Nykredits succesfulde etablering af en dedikeret Family Office-enhed, som er et tilbud til familier med meget store formuer.
I Nykredit Private Banking er der naturligvis stor stolthed forbundet med fortsat at kunne kalde sig bedst til Private Banking i Danmark - og glæde over anerkendelsen af Family Office-konceptet.
”Med vores Family Office bygger vi videre på ambitionen om at være helt tæt på kunderne og skabe langsigtede relationer. Og vi er glade for at se, at indsatsen bærer frugt i form af stærkere relationer og højere engagement - netop fordi vores kunder oplever en mere målrettet og skræddersyet service,” siger Lene Qvist, direktør for Nykredit Private Banking.