Portræt: Fra gummistøvler til grøn omstilling

Portræt af landbrugsdirektør

Hun er vokset op hos en mælkeproducent på Mors og taler passioneret om danske fødevarer, vandkantsdanmark og den grønne omstilling. Mød landbrugsansvarlig i Nykredit Lene Gade Hovmøller.

”Jeg havde fritidsjob på tankstationen, og så tog jeg hjem og snittede roer om aftenen, så de var klar til køerne næste dag. Vi havde vores opgaver på gården, og det betød ikke noget, hvor sent vi kom hjem – det skulle bare gøres,” husker Lene Gade Hovmøller, der landbrugsansvarlig i Nykredit.

Hendes far var landbruger, ligesom hendes farfar, og havde 70 malkekøer på gården på Mors. Lene havde fra starten gummistøvlerne solidt plantet i den danske muld, og interessen for jorden og dyrene spirede allerede dengang.

”Jeg ville selvfølgelig være dyrlæge, da jeg var barn. Eller også ville jeg være sådan en, der var knaldhård til træktortræk,” griner Lene. Men sådan gik det ikke. I stedet startede hun som bankelev i Morsø Sparekasse. Det var et fornuftigt valg, som hendes far bifaldt. Men passionen for landbruget fulgte med, og hendes portefølje af kunder bestod hurtigt kun af landbrug, og over årene udviklede det sig til en stilling som landbrugsdirektør i Vækstfonden.

Vi skal være forudsigelige over for hinanden

I dag er hun ansvarlig for landbruget i Nykredit, og det er lidt af et drømmejob. Hun har en stor interesse for fødevareproduktionen og en dyb forståelse for den hverdag, der rammer landbrugerne. I år har vi både haft tørke og rekordstore regnmængder i Danmark, og alle prognoser peger på, at vi også i fremtiden skal håndtere påvirkninger af klimaforandringerne. Det stiller krav til både landbruget og samarbejdet med bankerne.   

”Der er ingen tvivl om, at vi vil landbruget i Nykredit. Så når der sker ekstraordinære hændelser derude, rykker vi tættere på vores kunder. Vi holder hånden rolig, når der sker noget. Vi ved, at det går op og ned, så vi står der også i tørkeperioder, og hvad der ellers måtte ramme. Ligesom vi gerne vil kende landbrugernes strategi, skal de også vide, hvor de har os. Vi skal være forudsigelige over for hinanden,” siger Lene.  

Knyttet til landet

Lene blev ikke landbruger selv men tanken ligger hende ikke fjernt. Hun tager sine egne børn med ud i naturen og vil gerne give de oplevelser videre, hun selv fik som barn. Tilbage i 80’erne sad hun på skuldrene af sin far, når de sammen gik ud på markerne for at se, om frøene var begyndt at spire. Her blev hun knyttet til landet, der lå under hendes fødder.

”Danmark er et fantastisk land. Hvis man står ude på stranden og går ind i landet, skal man ikke gå ret langt, før man møder en mark, og så starter landbruget allerede der. Og går man lidt længere ind, er der en mindre by, hvor der ofte bor mennesker, der på den ene eller anden måde er beskæftiget i eller omkring langbruget. En af grundene til, at jeg sagde ja til jobbet i Nykredit, er på grund af foreningsejerskabet og den samfundsopgave, der ligger i at være til stede og yde lån i hele Danmark – også i de små samfund langt fra de store byer. Det synes jeg, er vigtigt.”

Klimaet og ESG fylder

Klimaet fylder meget i arbejdet med landbruget, og når talen falder på de største udfordringer i landbruget lige nu, kommer svaret også prompte:

”Den grønne omstilling. Og hastigheden på den. Jeg glæder mig over, at landbruget allerede er rigtig godt i gang. Det skal vi holde fast i, og det er den udvikling, vi sammen skal accelerere. Vi skal huske, at udfordringerne også er et potentiale. Hvis landbruget formår at holde udviklingen og accelerere den, så er der muligheder for at sætte sig et rigtig godt sted i markedet,” siger Lene.

Og netop ESG-arbejdet kommer til at fylde meget i Lenes rolle som landbrugsansvarlig.

”Vi skal være en stærk sparringspartner især inden for den grønne omstilling. Vi skal være en skarp medspiller, og så skal vi også kunne udfordre. Vi kender de forskellige værktøjer inden for ESG og kan være med til at hjælpe landbrugerne videre.”

Næste generation

Næste generations landbrugere ser ind i en anden virkelighed, end den Lene er vokset op. Landbrugene bliver større og større, og det stiller krav til den kapital man som ung landbruger selv skal komme med, men det stiller også nye krav til kompetencer og uddannelse.

”Jeg nyder at møde de unge landbrugere. Det er dem, der skal være med til at innovere landbruget fremadrettet og finde de nye løsninger. Vi får brug for nye profiler og kompetencer, og så tror jeg, at det tiltrækker de unge, at de kan arbejde med den grønne agenda,” siger Lene og fortsætter:

”At lave fremtidens fødevarer – det er da noget af det fedeste arbejde! At sikre, at verden får mad; Det er da et kæmpe why!” lyder det passioneret fra Lene. Og måske har hun selv lagt kimen til næste generations landbrug.

”Min datter på 12 siger allerede nu, at hun gerne vil arbejde med landbrug, men lad os nu se,” griner Lene.

Mød Lene

Der er to oplagte muligheder for at møde Lene og høre hende tale om landbruget dette efterår.

Klimafolkemødet i Middelfart

Du kan møde Lene på Klimafolkemødet i Middelfart lørdag den 2. september 2023 kl. 11. Sammen med Lars Holm, der er centerdirektør i Nykredit, taler hun om, hvordan bankerne kan hjælpe landbruget med at blive grønnere og mere bæredygtigt.

Grisekongres i Herning (og online)

Du kan også møde og høre Lene på Grisekongressen i Herning, der løber af stablen 24.-25. oktober 2023. Her taler hun om, hvad Nykredit lægger vægt på i forhold til ESG-dagsordenen.

 

Nu betyder priserne på afgrøder mere end udbyttet

Der tænkes både på kort og langt sigt, når gårdejer Bjarne Juhl Kristensen, Gamst, sammen med driftsleder Henrik Kjærgaard Rasmussen lægger strategi for køb og salg af afgrøder og råvarer som gødning m.m. Afgrøderne sælges gerne i portioner á 20-25 procent. Målet er at undgå bunden og lande på en god gennemsnitspris.

Naturprojekt: Peter bytter sig til bedre arrondering

I et naturprojekt i Aalborg Kommune indgår knap 90 ha af den jord, som Peter Kjærgaard har på Nørholm Enge, liggende ned til Limfjorden. I en byttehandel får han i stedet 53 ha agerjord tættere på sin ejendom ved Nibe – og har forkøbsret på den del af engarealerne, som stadig skal afgræsses eller dyrkes.  

 

Kom godt gennem den grønne omstilling

Som konkurrencedygtig og relevant virksomhed er det vigtigt at forholde sig til den grønne omstilling. Vi tilbyder rådgivning, produkter og samarbejder, så vi kan komme gennem omstillingen – sammen.