*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Inspiration | 3 min

For femte år i træk: Kunderne kårer Nykredit som bedst til Private Banking

Analyseinstituttet Kantar Prospera har spurgt kunderne, hvilken bank der er bedst til Private Banking. For femte år i træk er kunderne i Nykredit mest tilfredse. Det er bl.a. en stærk personlig kontakt og service, der gør forskellen.

Nykredit

Hvert efterår tager det svenske analyseinstitut Kantar Prospera temperaturen på tilfredsheden blandt de danske Private Banking-kunder, og for femte år i træk er Nykredit kundernes favorit.

Den toneangivende analyse er baseret på interviews med godt 600 danske private banking-kunder, der alle har aktiver for mere end 4 mio. kr. I analysen skal kunderne bedømme deres bank på alt fra investeringskompetencer og personlig kontakt til etiske standarder og bæredygtige investeringer.

Hos direktør for Private Banking Elite i Nykredit, Lotte Månsson, er glæden over anerkendelsen, stor:

”Det er kunderne, der har ordet i Kantar Prospera-analysen, og derfor er det en af de anerkendelser, vi er ekstra stolte af at modtage – og så endda for femte år i træk. Jeg hæfter mig også ved, at vi er den bank, som kunderne i højest grad har lyst til at anbefale til andre – det er en tillid, som vi sætter utrolig stor pris på, og som vi virkelig vil værne om,” siger Lotte Månsson.

Bedst til Private Banking i 2021 ifølge Kantar Prospera

1 - Nykredit (1)

2 - Nordea (2)

3 - Danske Bank (3)

4 - Sydbank (4)

5 - Jyske Bank (5)

Bankernes placering i 2020 er markeret i parentes.

Et team af servicemindede rådgivere

Af analysen fremgår det, at det særligt er investeringskompetencerne, den personlig kontakt og en udpræget servicemindedhed, som kunderne fremhæver hos Nykredit.

”Der er én ting, der går igen i undersøgelsen år efter år, og det er tilfredsheden med vores personlige kontakt og service. Det er jeg utrolig glad for at se, for vi vægter den personlige relation med kunderne meget højt og forsøger at komme hele vejen rundt om vores kunders behov med vores team af private bankere, investeringsrådgivere og formuerådgivere,” siger Lotte Månsson.

Læs mere om, hvad du får som Private Banking-kunde i Nykredit.

Bæredygtige investeringer bliver vigtigere

Udover at vise hvordan de danske banker rangerer på en række udvalgte områder, så fortæller undersøgelsen også, hvilke områder der betyder mest kunderne. Og her er det tydeligt, at bæredygtige investeringer er et område, der betyder mere og mere.

”Vi kan tydeligt mærke en stigende interesse for bæredygtige investeringer og grønne løsninger blandt kunderne. Mange af vores kunder vil rigtig gerne være med til at gøre en forskel, når de eksempelvis investerer, og de forventer naturligvis, at vi kan hjælpe dem i mål med deres ambitioner. Derfor er vi fx også rigtig glade for at kunne tilbyde Nordens største udvalg af svanemærkede investeringsfonde,” siger Lotte Månsson.

Læs mere om vores svanemærkede fonde.

Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig?

Skriv til os her, så kontakter vi dig hurtigst muligt.