Liebhaversalg - kom godt videre til dit næste hjem

Liebhaver bolig

Et ekstraordinært boligsalg til Private Banking Elite-kunder

Der er både store følelser og økonomi i spil, når en liebhaverbolig skal sælges.

Det kræver lidt ud over det sædvanlige – også når det gælder rådgivningen. Det ved vi som Private Banking-rådgivere i Nykredit.

Derfor tilbyder vi i samarbejde med Nybolig vores Private Banking Elite-kunder et eksklusivt boligsalgskoncept: Liebhaversalg.

Liebhaver bolig Nykredit

Unikt salgsmateriale

I stedet for den traditionelle salgsopstilling udarbejdes en 12-siders tryksag i eksklusiv kvalitet, der viser din bolig frem i tekst og billeder. Interesserede købere får materialet udleveret og kan samtidig bestille det via Nyboligs hjemmeside.

Den levende tekst

Enhver liebhaverbolig har en særlig historie, og den skal overleveres til nye potentielle købere. Derfor samarbejder vi med dygtige tekstforfattere, der kan formidle historien om livet og mulighederne i netop din bolig.

Særlige boliger – særlige annoncer

Liebhaveri er ikke for alle. Derfor annoncerer vi din bolig i udvalgte medier fx i hel- eller dobbeltsidesannoncer i Børsen, Berlingske, den lokale avis eller via det nye digitale værktøj ”Nybolig SmartSalg”, der ved hjælp af intelligent online markedsføring kan fordoble antallet af interesserede købere til din bolig. Annoncerne rummer altid kun én eksklusiv bolig: Og det er din. Derudover udstilles boligen selvfølgelig også i Nyboligs butikker.

Kvinde i hus

Professionel fotografi og styling

Billeder er en vigtig faktor for det samlede indtryk, som boligen efterlader både før og efter en fremvisning. Vi benytter, som de eneste, mennesker i billederne for at skildre livet og stemningen i boligen. Stylist og fotograf skaber i samarbejde et billedunivers, der fremhæver de særlige detaljer og kvaliteter, så billederne og boligen præsenteres som den bør – fra sin allerbedste side.