Sådan undgår du at blive udsat for svindel

Svindlerne har mange tricks i ærmet og en stor værktøjskasse, når det kommer til at franarre dig personlige oplysninger, der i sidste ende giver dem adgang til fx din konto eller computer. Se, hvad du kan gøre for at passe på dine oplysninger og dine penge, og lær de forskellige svindeltyper at kende.

Dame med kreditkort og computer

Er du blevet svindlet?

Er uheldet ude, og har nogen fået adgang til dit kort og/eller din konto, skal du følge disse to step med det samme:

Det er vigtigt, at du hurtigst muligt giver Nykredit besked, hvis du opdager transaktioner, du ikke selv har foretaget. Det gør du ved at gøre indsigelse.

Sådan gør du

Hos Digitaliseringsstyrelsens Cyberhotline for digital sikkerhed kan du få råd og vejledning, både hvis du er blevet udsat for svindel, eller hvis du ønsker at høre mere om, hvordan du kan undgå at blive svindlet. Læs mere her.

Kvinder på kontor taler i telefon

Falske telefonopkald – Overfør IKKE til ”sikringskonto”

Er du uheldig at blive udsat for svindel via falske telefonopkald, såkaldt ”Vishing”, bliver du typisk kontaktet af svindlere som udgiver sig for at være fra fx banken, Nets, Politiet eller en anden autoritet , som vil forsøge at overbevise dig om, at du skal lave en overførsel til en ”Sikringskonto” i et andet pengeinstitut.

HUSK

  • INGEN vil nogensinde bede dig om personlige koder til MitID eller dit kort
  • INGEN, hverken Nykredit eller andre virksomheder, offentlig instanser eller lign., vil bede dig om at overføre penge til konti, som du ikke kender.
  • Lad dig ikke narre af, at telefonnummeret ser rigtigt ud – det kan nemt forfalskes
  • Lav evt. et kontrolopkald til den pågældende instans, fx Politi (114) Nykredit (70109000) Nets (44892929)
Mand sidder på sit kontor og ser på mobil

Falske SMS’er og e-mails – Tryk IKKE på link i beskeder fra en køber, når du sælger en vare

Du kan også blive udsat for svindel via SMS og e-mail, såkaldt ”Smishing”/”Phishing”. Det vil typisk være forsøg på at lokke oplysninger ud af dig via falske beskeder fra fx Netbank, MitID, en opdatering eller post fra det offentlige eller lignende.

Det kan også være falske beskeder fra fx PostNord om, at du mangler at betale et beløb i forbindelse med levering af en pakke.

Du kan også opleve svindel i forbindelse med privathandler på nettet på fx Facebook, DBA, Trendsales, Gul og Gratis osv., hvor køber vil betale via et link, som bliver sendt til dig. Dette er svindel.

HUSK

  • Indtast ALDRIG MitID-oplysninger, kort-oplysninger eller andre personlige data i modtagne links
  • Tryk ALDRIG på links i beskeder fra køber/sælger, når du handler med private på nettet

Lær svindeltyperne at kende

Sikkerhed kan være en svær og uoverskuelig størrelse, hvis du ikke kender de former for svindel, du kan blive udsat for. Her kan du se, hvilke typer svindel der findes, og hvad ordene betyder.