Webinar om arv og testamente

Den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at afdødes formue og midler ikke skal deles mellem arvingerne. Dog kan længslevende ikke bruge formuen uforsvarligt til fx overdådige gaver. I så fald kan arvingerne gøre indsigelse, da uforsvarlig brug af formuen vil reducere deres fremtidig arv. Derudover skal man være opmærksom på, at har afdøde fuldstændig særeje på nogle aktiver, skal de skiftes med børnene ved dødsfaldet.

Fælles børn skal ikke give samtykke. Er der særbørn, skal de skrive under på, at man kan side i uskiftet bo. Det kan man fx afklare på forhånd ved at spørge særbørnene om deres samtykke i god tid, så der ikke skal tages stilling til det, når dødsfaldet er sket.

Udgangspunktet er, at det er en god idé at overveje at skifte boet, særligt når der er dine og mine børn. På den måde undgår man også, at længslevende kan blive stillet til ansvar, hvis nogle arvinger synes, at der bliver brugt for mange penge. Samtidig kan det være en god idé at skifte boet med det samme, da aktiver som fx boligen, værdipapirer m.m. typisk stiger over tid. Det betyder, at man senere skal give mere til arvingerne, hvis formuen er steget i værdi.

Såfremt du og din samlevende ikke har lavet et samlevertestamente, er det udelukkende dine børn, der arver efter dig, og dermed også arven efter deres far. Du kan oprette et testamente, hvor du kan testamentere over halvdelen af din formue. Dette forudsætter, at du ikke er begrænset af et andet testamente med din afdøde ægtefælle.

Jeg antager, at I er gift, og du vil derfor uden et testamente arve din mand fuldt ud. Den dag du dør, vil halvdelen af fælles formuen gå til hans søskende (hvis der ikke er nogle forældre), og den anden halvdel til dine søskende. Såfremt du i levende live opretter et testamente, vil hele arven blive fordelt, som du bestemmer i et testamente.

Vi anbefaler, at man tager snakken om at sikre hinanden så godt som muligt. Derfor er det typisk en anbefaling at få lavet et samlevertestamente, så den længstlevende samlever kan få mest muligt af formuen. Ønsker man derimod at sikre, at børnene får mest muligt, er et samlevertestamente ikke nødvendigvis det rigtige. Uden et samlevertestamente, vil afdødes formue nemlig gå til børnene.

Uden et testamente vil afdødes halvdel af fællesformuen skulle deles mellem afødes egne børn og den tilbageværende ægtefælle. Med et testamente kan man sikre, at ægtefællen får op til 87,5 pct. af afdødes formue, og de resterende 12,5 pct. skal deles blandt afdødes børn.

Ja, man kan i testamentet beslutte, om arven skal være særeje.

Det afhænger af en dybere undersøgelse af jeres økonomi. Hvis I er gift, og I ikke har ægtepagt, er huset en del af formuefællesskabet. Dermed vil du være sikret på samme måde, som hvis du stod på skødet. Såfremt din mand har kreditorer, kan de dog gøre udlæg i hele ejendommen, når det kun er ham, der står på skødet. Vi anbefaler, at I drøfter dette nærmere med en jurist.

Hvis man vælger fuldstændig særeje på fx aktiedepoterne, indgår de ikke som en del af formuefællesskabet, og skal dermed ikke indgå i boopgørelsen. Om det er en god idé eller ej, afhænger af jeres nærmere ønsker. Dette bør I drøfte med juristen.

Ja, det kan man godt. Dog skal man være opmærksom på, at barnet/børnene har krav på deres tvangsarv, men den del, som udgør friarven (ca. 75% af formuen), kan testamenteres til den/dem, man har lyst til, herunder fx barnebarnet.

Du kan tilgodese en velgørende organisation med 30% af din arv, og dermed sikre, at 70% af arven går til de arvinger, som er "længere ude i arveklasserne", herunder fx nevøer. Ved at give 30% til velgørende organisation, er det en betingelse, at organisationen betaler for arvingernes afgifter. På den måde kan man tilgodese en velgørende organisation og sikre, at arvingerne får 70 pct. af formuen, i stedet for 63,75 pct. af formuen.

Kun såfremt begunstigelsen står til "boet". Er der nærmeste pårørende eller navngivet begunstigede på livsforsikringen, vil den ikke gå ind i boet. Det skal særskilt stå, at den skal gå i boet, hvis det er ønsket.

Særeje kommer typisk i tre variationer: 1) skilsmissesæreje, 2) kombinationssæreje, og 3) fuldstændig særeje. Er særejet oprettet som kombinationssæreje eller fuldstændig særeje, vil det ikke være en del af boet, såfremt den, der har særejet, er længstlevende.

Det er muligt at ændre en fremtidsfuldmagt, og man gør det ved at oprette en ny fremtidsfuldmagt. Den nye fremtidsfuldmagt vil automatisk slette den gamle.

Nej, det er ikke muligt. Hvis man overfører aktier til børnene, antages det som et salg og køb. Det vil dermed udløse en skat, hvis der er kursavance.

Ja, der skal ske en transaktion. Det kan også være fra bedsteforældre og direkte til børnebørnene. Kravet er, at det sker i "lige linje", såfremt beløbet skal være 74.100 kr. i 2024.

Ja, har man et anfordringslån, kan man vælge at bruge et årligt gavebeløb på at nedbringe hovedstolen/gælden. Det er vigtigt, at det ikke står skrevet på anfordringslånet, at man vil nedskrive med det årlige gavebeløb i fremtiden, da dette vil blive anset som en gave nu og her, og anfordringslånet ses som af afgiftspligtig gave, såfremt det er større end 74.100 kr. (hvis lånet er givet mellem fx forældre og børn).

Det er en god idé at lave et tillæg til anfordringslånet. Her kan man skrive ind, at lånet skal nedbringes med et beløb på 74.100 kr. for 2024. På den måde kan man se det er nedbragt det år, og samtidig fortæller det, at hovedstolen er nedbragt.