*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Inspiration | 2 min

Undgå at din aktiesparekonto bliver udhulet

Hvert år bliver der trukket 17 pct. i skat af årets afkast på din aktiesparekonto. Det kan særligt efter gode aktieår udhule din investering, men du må faktisk gerne fylde kontoen op med det beløb, du har betalt i skat.

Nykredit

Er du blandt de danskere, der allerede har oprettet en aktiesparekonto, har du nok også opdaget, at du hvert år bliver beskattet efter det såkaldte lagerbeskatningsprincip. Det betyder kort sagt, at du hvert år betaler 17% i skat af det beløb, som dine investeringer er steget med. Har du din aktiesparekonto hos Nykredit, vil skatten blive trukket 15. februar 2023.

Læs mere om bl.a. lagerbeskatning i vores Q&A om aktiesparekontoen

Du må altid indsætte årets skattebeløb

Hvad mange ikke ved er, at du gerne må fylde kontoen op igen med det beløb, du har betalt i skat. Også selvom du allerede har nået loftet for indskud, som pr. 1. januar 2023 ligger på 106.600 kr. Hvis du eksempelvis har en gevinst i 2022, som udløser en skat på 1.500 kr., vil skatten automatisk blive opkrævet på din aktiesparekonto i januar 2023. Det giver dig mulighed for at indbetale 1.500 kr. på din aktiesparekonto i hele 2023 – også selvom du har nået loftet for indskud. Og det anbefaler Nykredits formueekspert, Jeanette Kølbek, at du gør:

Det kan virke som små beløb, men renters rente-effekten giver en mærkbar større opsparing over tid, og samtidig gælder det om til fulde at udnytte, hvad der må indsættes på aktiesparekontoen, hvor afkastskatten er lavere end normalt.
Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit

Alle bør have en aktiesparekonto - også pensionister

Nykredits formueekspert mener, at flere danskere med fordel kunne oprette en aktiesparekonto. De tre fordele som alle får gavn af er:

  • en lav afkastskat på 17%, hvilket er mærkbart lavere end alternativet i frie midler, som er 27 eller 42%
  • en fleksibel opsparing, du kan hæve når som helst i modsætning til f.eks. pensionskonti
  • en nem opsparing, hvor banken står for al indberetning og udregning af skat.

Derudover er der ifølge Jeanette Kølbek særligt to grupper, som får ekstra gavn af kontoen. Den første gruppe er eksisterende og kommende pensionister, da det årlige afkast på aktiesparekontoen ikke giver modregning i folkepensionstillægget. Får du til sammenligning aktieafkast fra et almindeligt depot, kan al aktieindkomst over 5.000 kr. påvirke årets folkepensionstillæg.

Den anden gruppe er dem, som allerede nu har så høj en aktieindkomst, at de udnytter 27%-grænsen, som pt. ligger på 58.900 kr. Det kan fx være alle de danskere, der har et selskab og trækker fuldt udbytte ud, eller dem der har et pænt stort frit depot med aktier. Her er aktiesparekontoen med den lave afkastskat på 17% særligt attraktiv, da alternativet er at betale hele 42% af al yderligere aktieudbytte.

Kom godt videre

Vil du oprette en aktiesparekonto allerede nu, kan du ringe på 70 10 90 00, sende en besked i netbanken eller skrive til os via vores kontaktformular nedenfor, hvor du også kan finde meget mere information om aktiesparekontoen.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Model.Name photo

Jeanette Kølbek

Wealth Expert: Provides insight into personal finance as well as current consumer trends in savings, pension and investment. Helps Danes navigate safely through the landscape of personal finance and optimise their wealth planning to obtain lifetime financial security.

Relaterede Artikler

Artikel Investeringsmarkeder
12. July, 2024

Inflationen i USA falder mere end ventet

Amerikansk inflation faldt i juni til 3%, og også for kerneinflationen peger pilen den rigtige vej, nemlig nedad. Det er dermed endnu en god nyhed for dem, der går og håber på lavere renter, da det isoleret set øger den amerikanske centralbanks muligheder for at sætte renten ned.
Artikel Investeringsmarkeder
21. May, 2024

Bekymret for at købe på toppen? Det kan koste dyrt

Artikel Investeringsmarkeder
9. July, 2024

Frankrig: Politisk usikkerhed efter mudret valgsejr til centrum-venstrepartierne

Som ventet gav valgresultatet intet klart flertal i Nationalforsamlingen, men strategien med at ”inddæmme” højrefløjen må siges at være lykkedes over forventning. Regeringsforhandlingerne bliver dog svære, og en ny regering er således næppe lige om hjørnet.