Tid til udbytter: Sådan får du mest muligt ud af årets udbytter

Kvinde arbejder ved computer

Sæsonen for udbetaling af udbytter nærmer sig med hastige skridt, og vil du have mest mulig ud af dine udbytter, så skal du overveje at geninvestere udbyttet.

Nykredit Invest har offentliggjort de forventede udbytter for 2022, som vil blive udbetalt på kontoen i løbet af februar måned. Det er vigtigt at understrege, at det er forventede udbytter, der kan ændre sig frem til 1. februar 2023.

Se de forventede udbytter i Nykredit Invest

Når udbytte fra en fond kommer ind på kontoen, så er det vigtigt at være opmærksom på, at udbyttet bliver taget fra fondens samlede formue. Og det får kursen på fonden til at falde tilsvarende med udbyttet.

Regneeksempel

Du har investeret 50.000 kr. i en fond, som giver 5 pct. i udbytte. Det betyder at din investering, efter udbetaling af udbytte, er faldet med 2.500 kr. til 47.500 kr.

Du får et udbytte på 2.500 kr. før aconto aktieskat. Inden du får pengene ind på kontoen, opkræver Skattestyrelsen 27% i aconto aktieskat. Det giver dig 1.825 kr. udbetalt på kontoen.

Få udbyttet geninvesteret automatisk – det giver dig flere fordele

Når du får dit udbytte til rådighed på kontoen, kan du frit disponere over pengene. Og har du ikke behov for pengene til f.eks. boligforbedring eller forbrug, er det vores klare anbefaling at geninvestere udbyttet. På den måde undgår du at gå glip af fremtidigt afkast.

Vælger du en geninvesteringsaftale med Nykredit får du automatisk dit udbytte geninvesteret i samme fond.

Med geninvesteringsaftalen opnår du en besparelse, idet udbyttet (efter aconto skat) geninvesteres uden kurtage. Samtidig får du dine penge ud at arbejde for dig igen, så det forventede afkast over tid, vil vokse på grund af renters rente-effekten.

Tilmeld dig automatisk geninvestering her

Fakta om udbytte

  • Udbytte er udbetaling af hele eller dele af en virksomheds overskud, men der er forskel på den udbetaling, der sker fra investeringsforeninger og enkelte aktieselskaber.
  • I aktieselskaber er udbytte noget, som det enkelte selskab udlodder til sine investorer – typisk på baggrund af en udbyttepolitik eller indstilling fra bestyrelsen, og det vil også være forskelligt, hvornår de enkelte selskaber udbetaler udbytte – og om de udbetaler udbytte.
  • I investeringsforeningerne følger udbetalingen af udbytte nogle helt faste skatteregler. Udbyttet består af både aktieudbytte fra de enkelte selskaber, som foreningen ejer, men også årets realiserede gevinster – altså de penge, som fonden har tjent på at købe og sælge aktier og obligationer i årets løb.
  • Hvis investeringsforeningen udbetaler 5 pct. i udbytte, falder din investering i foreningen på samme måde med 5 pct. Du får kort sagt flere penge i hånden, men har dermed også færre penge investeret. Det er derfor det kan være en god idé at geninvestere udbyttet, så investeringer ikke ender med at udhule sig selv.
  • Størrelsen af udbyttet siger ikke noget om, hvor meget du har tjent på din investering – her er det afkastet, du skal kigge på.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Jeanette Kølbek

Jeanette Kølbek

Wealth Expert: Provides insight into personal finance as well as current consumer trends in savings, pension and investment. Helps Danes navigate safely through the landscape of personal finance and optimise their wealth planning to obtain lifetime financial security.

Relaterede Artikler

Investeringsmarkeder | 2 min

USA: Solid jobvækst står ikke i vejen for rentenedsættelser

Den amerikanske jobvækst endte på 175.000 i april. Det er pænt under konsensusestimatet på 240.000, og en halvering i forhold til marts måned.
Investeringsmarkeder | 3 min

USA: Kurs mod rentesænkninger - men senere end ventet

Onsdagens møde i Federal Reserve bød som ventet ikke på renteændringer. Fokus var derfor på centralbankens fortolkning af de seneste inflations- og arbejdsmarkedstal og vækstsignaler.
Investeringsmarkeder | 5 min

Fem myter om investering

Er mænd bedre investorer end kvinder? Er passive fonde bedre end aktive? Og er risiko din ven eller fjende? Investor Insights ser nærmere på fem myter om investering.