Online Lægehjælp

Med din sundhedsforsikring har du adgang til Online Lægehjælp, uden det koster dig ekstra. Det giver dig mulighed for at kontakte erfarne læger, der er klar til at hjælpe dig, alle årets dage.

Kvinde sidder ved computer

Nem online-kontakt med en læge

Med online Lægehjælp kan du hurtigt og nemt komme i kontakt med en læge alle årets 365 dage.

Du kan bruge online lægehjælp som et supplement til din egen praktiserende læge, og lægerne hos Online Lægehjælp kan rådgive, udskrive recepter og hjælpe dig videre, hvis du har behov for det.

Du kan regne med:

•    Kort ventetid på gennemsnitligt 4 minutter 
•    Fuld fortrolighed
•    Tilgængelighed uden for almindelig arbejdstid

Mand med hund i stue

Du er i trygge hænder

Hos Online Lægehjælp bliver du mødt af erfarne dansk- og engelsktalende læger med speciale i almen medicin. Og selvom du står på den anden side af jorden, kan du fx nemt få udskrevet internationale recepter.  

Lægerne hos Online Lægehjælp er klar til at:

•    Vejlede og rådgive dig via telefon eller video
•    Udstede og forny recepter
•    Videresende journaler til fx din egen læge, hvis du ønsker det

Kvinde sidder i vindueskarm og kigger på sin computer

Kom godt i gang

1.    Gå ind på eyr.dk og log ind eller download appen Eyr fra App Store eller Google Play
2.    Log ind med MitID
3.    Udfyld Min Konto 
4.    Under Betalingsmetode klikker du på Tilføj forsikring og vælg Nordea* 
5.    Tast koden, du har fået af din arbejdsgiver, eller log ind på Min Nordea Pension, og find den der, hvor du finder din sundhedsforsikring
6.    Du er nu klar til at booke en konsultation.

* Sundhedsforsikringen er oprettet via Nykredit i Nordea Pension (tidligere TopDanmark)

Kontakt Online Lægehjælp

Hverdage 8.00 – 22.00

Weekender & helligdage 10.00 – 22.00

Log ind via Eyrs app eller website

Hvem står bag Online Lægehjælp?

Sundhedstjenesten Eyr, varetager Online Lægehjælp. Eyr startede i Norge, men er nu også veletableret i Sverige og Danmark. Alle læger har speciale i almen medicin og erfaring fra sygehus eller almen praksis. Eyr er kendt for stor tilfredshed blandt brugerne og kort ventetid.

Læs mere om Eyr her