Sådan undgår du økonomisk kaos, hvis sygdommen rammer
Det gælder om på forhånd at beslutte, hvem der skal tage over, hvis du en dag bliver alvorligt syg. Ellers skal dine pårørende afvente en tung værgemålsproces, hvor de ikke har mulighed for at handle, mens den står på.
Mange tror, at ens nærmeste blot kan tage over, hvis man en dag bliver for syg til at tage vare på sin egen økonomi og personlige forhold. Men bliver du alvorligt syg med fx demens, kan dine pårørende først hjælpe dig, når Familieretshuset har udpeget en værge. Og den proces kan tage op til otte måneder.
Ventetiden kan få uheldige konsekvenser for din og familiens økonomi og gøre en i forvejen svær tid yderligere presset. Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan du selv bestemme, hvem der skal tage over, hvis du en dag bliver alvorligt syg.
Herunder kan du læse mere om, hvad en fremtidsfuldmagt er, og hvad du skal overveje, hvis du ønsker at oprette en.
Fremtidsfuldmagten er et juridisk dokument, der beskriver, hvem der skal agere på dine vegne, hvis du bliver alvorligt syg. Med en fremtidsfuldmagt kan du dermed sikre, at der fortsat kan blive truffet vigtige beslutninger om personlige forhold og økonomi, hvis du ikke selv er i stand til det.
Du skal grundlæggende overveje, hvem der skal være din repræsentant, og hvad fuldmagten skal omfatte. Det kan være en god ide at inddrage en advokat, når du skal oprette din fremtidsfuldmagt.
- 1) Hvem der skal være din fremtidsfuldmægtige
Du kan vælge at have én eller flere fremtidsfuldmægtige, ligesom du kan vælge at have én eller flere såkaldt subsidiære fuldmægtige, som skal træde til, hvis de ”primære” fremtidsfuldmægtige må træde tilbage. For mange vil ægtefællen eller samleveren være det oplagte valg, men det kan også være et eller flere børn.
- 2) Hvad fremtidsfuldmagten skal omfatte
En fremtidsfuldmagt kan omfatte økonomiske og personlige forhold, og du bestemmer selv, hvor meget den skal omfatte. Økonomiske forhold omfatter bl.a. adgangen til at lave betalingsaftaler med banker, omlægge lån i fast ejendom og handle med værdipapirer. Personlige forhold omfatter bl.a. adgangen til at søge om offentlig hjælp, fx hjemmehjælp, komme med ønsker til pleje og omsorg af dig og bede om aktindsigt i din patientjournal.
Oprettelsen af en fremtidsfuldmagt består af to trin. Først skal du oprette fuldmagten på tinglysning.dk og underskrive den digitalt med dit NemID. Herefter skal du møde personligt op hos en notar for at vedkende dig fremtidsfuldmagten. Notaren skal se, at det er dit eget ønske at oprette fremtidsfuldmagten, og at du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette den.
Fremtidsfuldmagten træder først i kraft, når Familieretshuset vurderer, at du ikke længere er i stand til at varetage dine egne interesser. Det kan eksempelvis være i forbindelse med Alzheimers, demens eller andre sygdomsforløb, hvor man ikke længere træffer beslutninger, der tjener ens interesser bedst.
Du vil fortsat selv kunne handle, men hvis du er meget syg, er der en stor risiko for, at du vil handle irrationelt, og der kan blive behov for, at en værge tager over for dig.
Har du ikke på forhånd udpeget en repræsentant, vil det være Familieretshuset, der skal udpege din værge, og dine nærmeste vil ikke kunne handle og disponere på dine vegne, før værgemålet er udpeget. Ventetiden, der kan vare op til otte måneder, kan give udfordringer ift. at sikre din ægtefælle eller nærmeste råderum til at håndtere familiens formue og tage stilling til spørgsmål vedrørende eksempelvis investeringer, bolig eller virksomheden.
Derudover er det sjældent rart for den pårørende at skulle være med til at umyndiggøre sin nærmeste, så oprettelsen af fremtidsfuldmagten handler i høj grad om at skabe tryghed for resten af familien og gøre det så let som muligt for dem at tage over for dig.