Ny måling: Nykredit er årets bæredygtige højdespringer

Vindmøller i solskin

Nykredit er med helt i toppen, når kunderne vurderer bankernes indsatser på bæredygtighedsområdet. Det viser ny måling fra EPSI Rating Group.

I en ny måling, hvor bankkunderne vurderer bankernes bæredygtige indsatser, går Nykredit i år markant frem.

Spørgsmål om bæredygtighed, miljø og social ansvarlighed bliver stadig vigtigere for forbrugere, organisationer og virksomheder. EPSI Ratings bæredygtighedsindeks stiller skarpt på, hvordan kunderne oplever bankernes bæredygtighedsindsatser. Her er Nykredit med helt i toppen på en sikker andenplads og langt over branchens gennemsnit.

Som den eneste af to banker, er Nykredit gået frem i målingen sammenlignet med sidste år. Samtidig er Nykredit den bank, der har haft den største fremgang.

”Den største forskel, vi i Nykredit kan gøre for den grønne omstilling, kan vi gøre sammen med vores kunder. Målingen fra EPSI bekræfter mig i, at vi udvikler nogle bæredygtige løsninger, som passer til vores kunder,” siger Tonny Thierry Andersen, der er koncerndirektør i Nykredit.

Du kan blive klogere på EPSI's bæredygtighedsindeks for Danske banker her:

Hvad måler bæredygtighedsindekset?

Bæredygtighedsindekset er baseret på ny forskning af EPSI Rating Group og Svenskt Kvalitetsindeks. Forskningen har fokuseret på, hvad der har betydning for bæredygtighedsindsatser i forbrugernes øjne. Særligt tre temaer har stor betydning: Om virksomhederne investerer med fremtidige generationer for øje, om virksomhederne stræber efter økonomisk succes uden at give afkald på sociale og miljømæssige faktorer, og om virksomheden tager samfundsansvar (etisk, miljømæssigt, økonomisk og socialt).

Relaterede Artikler

Privatøkonomi | 3 min

Nykredit sætter indlånsrenten op

Er du privatkunde med din økonomi samlet i Nykredit, kan du se frem til at få 1,75% i rente på din lønkonto. Samtidig gør vi det endnu mere attraktivt for dig at spare op, fordi renten på opsparingskonti også bliver sat op.
Privatøkonomi | 3 min

Hvad skal der dog ske med de sommerhuse?

Sommerhussæsonen er allerede skudt i gang, og det betyder også, at sommerhusmarkedet er kommet ud af sin vinterdvale.
Privatøkonomi | 3 min

Overraskende stigning i ejerlejlighedspriserne i februar

Trods forventninger om et prisfald på ejerlejligheder i februar, som følge af en markant stigning i boligskatten ved årsskiftet, er priserne i stedet steget med 0,2%. Der gemmer sig faktisk flere overraskelser fra Boligsidens tal fra februar. Det fortæller Nykredits boligøkonom Mira Lie Nielsen.