Det skete i januar – og det skal du holde øje med i februar

To-do list

Med sine endeløse mængder af regn og gråvejr føltes januar i 2023 længere end nogensinde. Den nåede dog endelig til ende, og her i redaktionen giver det anledning til et kig tilbage på årets første måned på Investor Insights. Vi giver også vores bud på, hvad du som investor særligt skal holde øje med i februar.

Selvom vi 1. januar tog hul på et spritnyt år, så betød det desværre ikke, at vi kunne vinke farvel til krig, energikrise og inflation. Dog kan vi fortælle, at faren for rationering er drevet over for denne vinter. 

Heller ikke nedgangen på boligmarkedet kunne vi lægge bag os sammen med 2022, som var hård ved boligmarkedet. Nykredits boligøkonom og chefanalytiker, Mira Lie Nielsen, gav sin analyse af boligmarkedet 2022 i denne artikel:
2022 et hårdt år for boligmarkedet

At 2023 heller ikke ligefrem ser ud til at blive et jubelår, kunne du høre Mira Lie Nielsen gøre rede for i denne video, hvor hun gav sit bud på, hvordan boligmarkedet vil udvikle sig i 2023 – se eller gense den her:
Kig i krystalkuglen: Sådan bliver boligmarkedet i 2023.

Inflationen viste mere positive takter i januar, hvor inflationen faldt i både USA, EU og her i Danmark. Chefstrateg Frederik Engholm og cheføkonom Palle Sørensen gav 16. januar en status på udviklingen i inflationen i denne artikel:
Faldende inflation i Danmark, EU og Danmark.

Et farvel til 2022 var samtidig et farvel til et investeringsår, man helst vil glemme. Chefstrateg Klaus Dalsgaard giver i denne video en meget informativ og seværdig analyse af investeringsåret 2022 – og varsler alt i alt lysere tider:
Året der gik: Et år, man som investor helst vil glemme

Ved årsskiftet udkom Nykredit med rapporten Global Outlook, som er Nykredits store, årlige publikation med fokus på forventningerne til udviklingen i blandt andet vækst, rente og inflation. Analysen har især fokus på de store økonomier i Europa, USA, Kina og Danmark, og i denne podcast zoomede chefstrateg Frederik Engholm ind på Europæisk økonomi i 2023. Fik du ikke lyttet med, finder du podcasten her:
Europæisk økonomi 2023 

Nyt år er også lig med ny sektorstrategi for aktiemarkedet. Nykredit har fortsat fokus på de defensive aktier indenfor Sundhed og Forsyning, men forventningen om en fladere udvikling i renterne vil også give gode muligheder i sektorerne IT/Teknologi og Kommunikation. 

Rådet for Afkastforventningers halvårlige rapport om forventninger til fremtidige afkast kunne du i januar læse om her på Investor Insights. Kommer det til at holde stik, kan man som investor se frem til bedre afkast i 2023 – særligt på obligationer. Læs om forventningerne her:
Væsentligt højere afkast på den lange bane

I januar tog vi også hul på sæsonen for udbytter, og du kunne i denne artikel læse formueekspert Jeanette Kølbeks opfordring til at få mest muligt ud af dem ved at geninvestere dem Tid til udbytter – få mest ud af dem.

Det sker i februar, som er interessant for dig som investor

  • Møder i FED og ECB (1. og 2. februar)
  • Den amerikanske jobrapport for januar (3. februar)
  • Amerikanske inflationstal for januar (14. februar)
  • Europæiske inflationstal for februar (slut-februar)

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Relaterede Artikler

Investeringsmarkeder | 5 min

Hvad er det egentlig, der foregår i USA?

Hele verdens øjne vil være rettet mod USA, når amerikanerne 5. november skal til stemmeurnerne for at vælge landets 47. præsident. Trump spås gode chancer for endnu engang at indtræde i verdens mest magtfulde embede. Hvordan kan det ske? Og hvordan vil markederne reagere?
Investeringsmarkeder | 2 min

Stigende oliepriser – vil det påvirke markedet?

Konflikten i Mellemøsten er med Israels angreb på Irans ambassade i Damaskus og Irans gengældelsesangreb mod Israel eskaleret de seneste uger. Eskaleringen har medført stigende oliepriser, men spørgsmålet er, om de stiger til et niveau, hvor det vil påvirke den globale økonomi.
Investeringsmarkeder | 2 min

ECB holder renten uændret – men forventes at lempe i juni

Den europæiske centralbank holdt helt som ventet renten uændret på torsdagens møde. Forventningen er fortsat, at ECB vil sænke renten i juni, mens prognosen for amerikansk rentenedsættelse skubbes fra juni til slut juli.