Brexit: Briterne kan smide en ekstra finanskrise i hovedet på sig selv

I værste fald vil salget af danske fødevarer falde fra 12 mia. til 3 mia. kr. på det britiske marked. Meget kan dog hentes hjem på andre markeder, vurderer Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.

Storbritanniens udtræden af EU (Brexit) kan i værste fald koste den danske fødevareklynge 9 mia. kr. i tabt eksport til Storbritannien. Det er facit, når Landbrug & Fødevarers analyse- og statistikafdeling regner på konsekvenserne af en britisk udtræden uden en aftale med EU.

Cheføkonom Frank Øland tror dog mere, at det i stedet for en hård Brexit ender med en aftale om fortsat samarbejde. Eller at forhandlingerne fortsætter efter 29. marts 2019 – dagen hvor briterne siger farvel til EU.

Fra første- til fjerdeplads

Det britiske marked har altid fyldt godt i den danske fødevareklynge, men mindre i de seneste årtier. Da Storbritannien og Danmark i 1973 trådte ind i Fællesmarkedet, udgjorde eksporten af landbrugs- og fødevarer (ekskl. agroteknologi) fra Danmark til Storbritannien 3,7 mia. kr. Det svarede til hele 63,1 % af den danske vareeksport til briterne.

45 år senere – i 2017 – var eksporten øget til 11,4 mia. kr. I samme periode steg hele vores vareeksport til Storbritannien fra 5,9 mia. kr. til 52,7 mia. Det vil sige, at landbrugs- og fødevarer nu blot udgør 21,6 % af den danske eksport til Storbritannien. Og hvor Storbritannien i 1973 var det største marked for disse varegrupper, er briterne nu overhalet af Tyskland (28,6 mia. kr.), Sverige (14,9 mia. kr.) og Kina inkl. Hongkong (12,6 mia. kr.).

Den store usikkerhed er jo, at briterne ikke kan finde ud af, hvad de vil. Vi kan den 29. marts stå med Storbritannien ude af EU uden en aftale. Det skal vi være klar til.

Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer

Stadig et vigtigt marked

Selv om Storbritannien er gledet ned på fjerdepladsen, er det stadig et vigtigt marked. Og i Frank Ølands afdeling på Axelborg er det i øjeblikket et fuldtidsjob at lave analyser og samle viden om konsekvenserne af de forskellige scenarier, der er i spil mellem EU og Storbritannien.

- Den store usikkerhed er jo, at briterne ikke kan finde ud af, hvad de vil, siger Frank Øland. Vi kan den 29. marts stå med Storbritannien ude af EU uden en aftale. Det skal vi være klar til. Jeg håber og tror dog, at det ender med en overgangsordning frem til udgangen af 2020 med fortsat samhandel på samme vilkår som i dag, men hvor briterne er uden indflydelse i EU.

Kan forblive i toldunion

Hvis der kommer en overgangsordning, skal parterne fortsat forhandle om, hvad der skal ske efter 2020.

- Allerbedst ville være, at briterne forblev i det indre marked, men det er nok utopi, bemærker Frank Øland, der bedre kan se fortsat britisk medlemskab af toldunionen som en løsning.

- Det kan godt ende med et tidsbegrænset medlemskab af toldunionen efter 2020, indtil en anden aftale kan træde i kraft. Vi kan jo altid håbe, at tiden vil arbejde for, at Storbritannien ønsker at forblive tæt knyttet til EU. Udfordringen er, at premierminister Theresa May kan tage til Bruxelles og lave en sådan aftale, men så skal hun hjem og have den igennem parlamentet. Og der har hun altså nogle partifæller, som vil sige, at det stadig er for meget EU. Jeg kan så håbe, at hun finder de nødvendige stemmer hos Labour.

En hård Brexit svarer til at tage en ekstra finanskrise og smide i hovedet på sig selv. Nogle estimater peger på, at beslutningen om Brexit allerede har kostet briterne et par procent af deres BNP

Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer

En selvforskyldt ny finanskrise

Ingen aftale og dermed en hård Brexit kan blive rigtig grimt – især for briterne selv, påpeger Frank Øland:

- En hård Brexit svarer til at tage en ekstra finanskrise og smide i hovedet på sig selv. Nogle estimater peger på, at beslutningen om Brexit allerede har kostet briterne et par procent af deres BNP. Lægger du så 5% oveni, begynder det at gøre ondt.

Told på grisekød

En hård Brexit vil gøre Storbritannien til tredjeland over for EU. Det betyder blandt andet, at de to parter kan indføre toldtariffer over for hinanden. Tarifferne skal være de samme, som de bruger over for andre lande, så EU og Storbritannien kan ifølge WTO-reglerne ikke aftale en ”rabat-told”. For grisekød, der udgør 3,4 mia. kr. af vores eksport til Storbritannien, vil toldsatsen ligge mellem 30 og 40%.

Det er dét scenarie, som ifølge Landbrug & Fødevarer kan skære 75% (eller 9 mia. kr.) af landbrugs- og fødevareeksporten til briterne. Briterne har dog indikeret, at de højst sandsynligt ikke vil indføre told på fødevarer fra EU, selv om det kan være i strid med WTO. Det vil forbedre situationen for dansk eksport til Storbritannien væsentligt. Der vil dog stadig være andre omkostninger, såkaldte non-tariff barriers, som fx udfærdigelse af certifikater og grænsekontrol, der kan dæmpe eksporten.

Vi skal have tyskerne til at spise mere smør

Frank Øland vurderer at en stor del af den eksport, der mistes ved en hård Brexit, kan afsættes på andre markeder: - Men det vil tage tid. Det er relativt meget smør, vi skal have tyskerne til at spise, og nok ikke til helt så gode priser, som briterne betaler. Samtidig er der yderligere det pres, at andre EU-lande, som eksporterer til Storbritannien, også skal have deres varer afsat andre steder. Så på nogle produkter kan der nok blive et overudbud, der presser priserne i EU ned, mener Frank Øland.

Han tvivler på, at det vil være en blivende tilstand: - Briterne er jo ikke selvforsynende og vil ikke kunne leve med fødevaremangel særligt længe. Derfor vil der være et stort behov for hurtigt at få lavet en eller anden aftale med EU på fødevareområdet. Det kan også ende med, at Storbritannien ikke indfører told, og så vil presset på priserne være langt mindre.

I det hele taget kan vi komme rigtig tæt på den 29. marts 2019, før vi ved, hvad der kommer til at ske. Derfor er vi også nødt til at forberede os på risikoen for en hård Brexit.

Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer

Det bliver en helt anden verden

Uanset hvad, er det en helt anden verden, vi skal agere i efter Brexit, forventer Frank Øland: - I dag behøver virksomhederne ikke tænke på, om der er en grænse. De kan slagte et dyr i Danmark og sende det til forarbejdning i Storbritannien eller et andet land og tilbage til Danmark igen. Hvor meget bøvl, der kan blive på den front, ved vi endnu ikke.

- I det hele taget kan vi komme rigtig tæt på den 29. marts 2019, før vi ved, hvad der kommer til at ske. Derfor er vi også nødt til at forberede os på risikoen for en hård Brexit, konstaterer Landbrug & Fødevarers cheføkonom.

Relaterede Artikler

Landmænd har foreningsdemokratiet i blodet

At en stor virksomhed som Nykredit ejes af en forening, er helt unikt i den finansielle sektor, påpeger Nina Smith, formand for Forenet Kredit.

Forsikring dækker hvis din erhvervskonto udsættes for digitalt indbrud

Gratis netbankforsikring til kunder med MitNykredit Erhverv.

Nu kommer der ErhvervsKroner til dig

Foreningsejerskab baner vej for rabat på bidraget for erhvervskunderne i Nykredit