Forpagtning giver mig mere råderum

Niels Blem Sørensen har investeret stort i sin svineproduktion i Jordrup ved Kolding, men har så valgt at samarbejde med tyske investorer om at få jord nok.

- Jeg har forpagtet ejendommen til en pris, der er lavere, end hvis jeg skulle låne til at købe den. På bundlinjen sparer jeg ca. 500.000 kr. om året. De penge kan jeg så bruge til at udvikle svineproduktionen her på min egen bedrift. Samtidig får jeg med forpagtningen løst nogle praktiske problemer med at have jord nok til min produktion af svin. Jeg kunne godt være lidt bekymret for, hvad der kan komme af mulige tiltag i forhold til fosfor.

Sådan lyder det fra Niels Blem Sørensen (til venstre på foto – sammen med seniorrådgiver Søren Madsen fra Nykredit). Han ejer Stenbrogaard (195 ha), Jordrup ved Kolding, og er nu forpagter af den 160 ha store Ferupgaard, der ligger 6 km væk.

Har udvidet svineproduktionen

I marts tog han en 5.330 kvadratmeter stor tvillingestald med 5.200 stipladser i brug. Den investering gør, at han nu har en integreret produktion af 21.000 slagtesvin fremfor at sælge en del af smågrisene til Tyskland.

Næsten samtidig bød der sig en mulighed for at købe Ferupgaard. En oplagt løsning i forhold til at få balance mellem animalsk produktion og areal. Han forhandlede med ejeren, men udsigten til at gældsætte sig for yderligere 30 mio. kr. fik ham til at trække beslutningen.

Det betyder meget for mig, at vi har en tæt og ærlig relation, og at Søren har et grundigt indblik i min økonomi og de forhold, vi producerer under.

Niels Blem Sørensen

Fik investor med på lejeaftale

- I den fase løb min økonomirådgiver i Kolding Herreds Landbrugsforening, Claus Bech Jensen, på to tyske landmænd, som før har investeret i landbrug i Danmark. Han spurgte, om det var noget for dem at købe Ferupgaard, som var en veldrevet planteavlsejendom udbudt i fri handel.
- Den mulighed ville de gerne dykke ned i, så vi mødtes et par gange for at se hinanden an. De er begge praktiserende landmænd, men har en investorgruppe bag sig. Den ene af dem har desuden arbejdet mange år i USA, hvor det er ganske udbredt at have eksterne investorer med i primærlandbruget.
Da tyskerne var blevet fortrolige med Niels’ bedrift og hans udviklingsplaner for svineproduktionen, slog de til og købte Ferupgaard på basis af en 12-årig forpagtningsaftale med Niels.

Bevarer sit strategiske råderum

Niels’ rådgiver hos Nykredits landbrugsteam i Kolding, Søren Madsen, slår fast, at Niels godt kunne have lånt til at købe gården.  Men han valgte at bevare sit strategiske råderum, så han stadig kan købe jord tættere på Stenbrogaard eller investere yderligere i svineproduktionen.

Niels: - Jeg vil gerne fastholde Stenbrogaard som motoren og basen i min bedrift. Det er her, vi bor, og det er her, at vi gerne vil udvikle vores produktion. Med aftalen med tyskerne har jeg fået en mængde jord, der øger mine strategiske muligheder, når jeg ved, at jeg kan komme af med gyllen.

I forpagtningen indgår også driftsbygninger og gylletank. Desuden er der et stuehus, som kan udlejes og dermed være med til at optimere økonomien.

Mere uafhængig ved at forpagte

- 12 år er lang tid for en forpagtning, men det var mit ønske at få en så lang aftale som muligt. Der kan ske meget på 12 år, og jeg går glip af en eventuel værdistigning på gården. Men jeg ser det som en aftale, der gør mig mere uafhængig. Jeg kan værdiskabe noget gylle og få noget korn til mine grise. Som det allerbedste slipper jeg for ejendomsskatten og forsikringerne. Jeg ser forpagtningen som en investering, jeg ikke behøver at tage lån til. For mig er det et fantastisk match.

For tyskerne er der, ifølge Niels, tale om en attraktiv investering med en god risikospredning i forhold til aktier, obligationer og ejendomme i Tyskland. Og da de ikke skal ud og låne, er det en simpel kapitalanbringelse. For sælgeren af Ferupgaard var det afgørende, at det blev Niels, som skulle stå for driften, selv om køberne var tyske.

Jeg er både bank- og realkreditkunde hos Nykredit Erhvervsbank, og det har givet mig rigtig meget ro at få det samlet ét sted. Du får et langt bedre overblik og kan også nemmere disponere på tværs.

Niels Blem Sørensen

Nu gælder det konsolidering

Efter at have investeret 20 mio. kr. i svinestalde og fået forpagtningen på plads, handler den nærmeste fremtid for Niels om at få ro på og konsolidere sig. 2017 var et godt år, mens 2018 har budt på prisfald og tørke.

- Hverdagen har meldt sig igen. Vi er kommet rigtig godt i gang med den nye stald. Men når du først har fået ét nyt staldanlæg, så kan du jo godt se, at andre dele kan trænge til at blive opdateret.

Niels er fuld bevidst om, at der skal være en sund økonomi i eventuelle investeringer. I det aspekt har han et tæt samarbejde med Søren Madsen hos Nykredit. De er i løbende dialog og siger tingene ligeud til hinanden.

- Jeg er sikker på, at Søren nok skal sige til, hvis han synes, at det, jeg gør, er helt henne i hegnet. Det betyder meget for mig, at vi har en tæt og ærlig relation, og at Søren har et grundigt indblik i min økonomi og de forhold, vi producerer under.

- Jeg er både bank- og realkreditkunde hos Nykredit Erhvervsbank, og det har givet mig rigtig meget ro at få det samlet ét sted. Du får et langt bedre overblik og kan også nemmere disponere på tværs. Søren og jeg kommunikerer godt om, hvilke midler der eventuelt er værd at flytte om på.

En partner til generationsskifte

I det lidt længere perspektiv kunne Niels godt tænke sig at finde en partner at udvikle bedriften med, gerne med henblik på et senere generationsskifte. Sådan kom han selv i gang på Stenbrogaard.

- Jeg var ansat her hos Erik Aabye, som var en meget innovativ landmand. Vi var nogle af de første, som benyttede ordningen med, at en medarbejder kan indtræde i en succession efter tre år. Vi havde en meget fin proces, som jeg også har været ude på landbrugsskolerne og fortælle om mange gange. Det er en fantastisk ordning, synes jeg.

- I vores tilfælde overtog jeg bedriften den 1. august 2002. Det betød, at jeg havde hele avlen stående ude på marken. Det gør jo en kæmpe forskel, at du har det grundlag at starte på, i stedet for at ejeren lige skal vride den sidste million ud af bedriften. Det skal man ikke. Du er nødt til at se på helheden, og jeg kunne mærke Erik Aabyes glæde ved at se, at jeg lykkedes.

Med de størrelser, som bedrifterne får, er vi nødt til at være mere innovative om generationsskifte, mener Niels. Det kan også være to medarbejdere, som indtræder i en succession.

- Nu er jeg jo kun 52 år, så det er ikke akut endnu. Men jeg har da nogle tidligere medarbejdere, som jeg prikker lidt til og opfordrer til at rejse ud og få noget i rygsækken. Jeg tror, at vi godt kunne få et generationsskifte til at lykkes på den måde. Men det kræver tid. Erik Aabye og jeg brugte fem år på det.

Relaterede Artikler

Artikel

Kim blev økolog for at få nye udfordringer

Planteavler fra Falster trives med at holde styr på ukrudt ved hjælp af gamle teknikker.
Artikel

Gør det attraktivt at producere svin i Danmark

Ole Wehlast, forbundsformand for bl.a. slagteriarbejderne i Fødevareforbundet NNF, ønsker flere investeringer i nye stalde og opfordrer politikerne til at hjælpe den udvikling på vej.
Artikel

Nu kommer der ErhvervsKroner til dig

Kundestyring baner vej for rabat på bidraget for erhvervskunderne i Nykredit.