*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Erhverv | 4 min

Engagerede medarbejdere har skabt grøn succes hos Frode Laursen

Omkring 400 af Frode Laursens godt 600 chauffører i ind- og udland har ændret kørestil, og medarbejdernes grønne ideer er sat i system. Hos transport- og logistikvirksomheden Frode Laursen spiller medarbejderne en central rolle i den grønne omstilling.

Nykredit

740 lastbiler og 600.000 kvadratmeter lagerhoteller kan sætte et tungt aftryk på miljøet. Men klimaaftrykket fra Frode Laursen er langt mindre, end det kunne have været. Og det bliver fortsat mindre.

Succesen skyldes i høj grad ændringer i den enkelte medarbejders adfærd.

Frode-Laursen.Lager.mennesker_1400x788.png

Grønnere lastbiler

Der er to måder at gøre en lastbil mere grøn på. Den ene er at udskifte brændstoffet med en mere miljøvenlig variant.

Det er en opgave, der konstant er i fokus hos Frode Laursen. Den anden er at sikre, at lastbilen bruger så lidt brændstof som muligt, når den er på landevejen.

Her spiller chaufførerne en afgørende rolle. Deres kørestil kan nemlig hæve eller sænke brændstofforbruget. En mere defensiv kørestil med færre hårde opbremsninger øger kørselseffektiviteten og sænker brændstofforbruget.

Med et skarpt fokus på kørestil er det på relativt kort tid lykkedes at hæve kørselseffektiviteten fra et gennemsnit på 69 % til 83 % blandt Frode Laursens danske chauffører, og det er med til at mindske CO2-aftrykket.

Lastbiler-på-raekke.Frode-Laursen.martingravgaard_1400x788px.png

Chauffører i grøn konkurrence

Man kunne tro, at et kursus i kørestil, løbende målinger og feedback ikke ville blive modtaget med stor begejstring hos chaufførerne. Men det modsatte har været tilfældet.

”Det appellerer til fagligheden, og så giver det mening. Vi har oplevet en stor entusiasme fra chaufførernes side, og de har interne konkurrencer om, hvem der kører mest effektivt,” fortæller Thomas Corneliussen, der er koncernchef i Frode Laursen.

Og hvis han skal fremhæve ét grønt initiativ, han er stolt af, så er det den omstilling, der har været hos chaufførerne.

”At få så mange chauffører med til at rykke på kørestilen – det har glædet mig mest personligt. Her bliver det tydeligt, at hvis hver enkelt gør en indsats, og alle trækker i samme retning, så har det stor betydning.”

Vi har oplevet en stor entusiasme fra chaufførernes side, og de har interne konkurrencer om, hvem der kører mest effektivt
Thomas Corneliussen, koncernchef i Frode Laursen

Sund fornuft

Hos Frode Laursen er det ikke noget nyt at tænke i bæredygtige løsninger. Før kaldte man det bare noget andet.

”Vi har nogle grundværdier, der har fulgt os i over 20 år. To af dem er ”Vi bruger ressourcer med fornuft” og ”Vi tager ansvar”. Det er værdier, der er lige så relevante i dag, som de var dengang,” siger Thomas Corneliussen.

Sund fornuft har været en gennemgående tilgang til både miljø og forretningsudvikling hos Frode Laursen. Det skal give mening. Og man skal ”walk the talk” og rent faktisk gøre noget. Ikke bare tale grønt og skrive rapporter.

Derfor arbejder de ikke bare med grønt brændstof og kørselsoptimering, men også på at minimere vandforbruget i vaskehallerne, sænke energiforbruget ved at skifte til LED-pærer, og man arbejder på at mindske CO2-aftrykket, når der bygges nye lagerbygninger. Selve byggeriet efterlader nemlig også et tungt klimaaftryk, og det er ikke nok bare at optimere driften af bygningerne, når de først står der.

Lastbil-over-bro.Frode-Laursen.DJI_0551_1400x788px.png

Risikofyldte investeringer

Der er ingen tvivl om, at det grønne fokus er kommet for at blive. Kunderne efterspørger bæredygtige løsninger, og forventer til dels også, at de kan leveres.

Og det giver også nogle kommercielle muligheder at læne sig frem og være foran i den grønne bus. Det kan tiltrække nye kunder.

Samtidig er det ikke grøn lykke det hele. Det er risikofyldt at investere i nye teknologier, og det har heller ikke umiddelbart været nogen god business case at sætte solpaneler op, som Frode Laursen ellers er i fuld gang med at gøre i Jyderup på Sjælland og Åstorp i Sverige.

”Vi sætter 400 m2 solpaneler op på hver lokation, og de dækker kun fem procent af elbehovet. Men det er nødvendigt at få teknologien ind under huden – derfor har vi sat dem op. Vi skal have erfaringen”, fortæller Thomas Corneliussen.

Det gode råd

Hvad er jeres bedste råd til virksomheder, der gerne vil i gang med at omstille til en mere bæredygtig forretning?

Det skal være en integreret del af forretningen. Det skal ikke være noget, man skal ”passe”. Man skal gå til det med en faglighed, nysgerrighed og sund fornuft.

- Thomas Corneliussen, koncerndirektør i Frode Laursen

Et fælles ansvar

På spørgsmålet om, om man som virksomhed har et ansvar for at arbejde mod en mere bæredygtig drift, også hvis det går ud over bundlinjen, svarer Thomas Corneliussen hurtigt:

”Ja, det vil jeg sige. Transport er i den tunge ende med aftryk. Vi har en bevidsthed om, at der påhviler os et ansvar.”

Samtidig ved han også, at det er nødvendigt at have kunderne med. Der skal være interesse for de nye teknologier, og kunderne skal have lyst til at betale en lidt højere pris for en mere klimavenlig løsning.

”Vi er indstillede på at lave nogle investeringer og fx anvende brændstoffer, der er dyrere, men der hvor omkostninger bliver tungere på driften, er det vigtigt at få kunderne med. Men vi ser også en stor interesse blandt kunderne for at dele byrden,” siger Thomas Corneliussen.

Relaterede Artikler