Den klimavenlige ko er på vej

Kvægbruget er en central del af løsningen, hvis dansk landbrug skal være klimaneutralt i 2050. Metan-udslippet fra bøvsende køer er en af de helt store poster, og derfor også et område hvor stor gevinst på klimaregnskabet er mulig.

Dansk kvægavl har bragt sig i front gennem det forsknings- og udviklingsarbejde, der udføres af kvægavlsvirksomheden VikingDanmark og tilhørende selskaber.

Helt aktuelt er systemet CFIT – Cattle Feed Intake – der ved hjælp af data om køernes omsætning af foder bidrager til at fremavle mere fodereffektive køer og nedbringe koens metan-udslip med 1% om året. Og da danske avlsdyr er efterspurgte i udlandet, kan gevinsten spredes ud i verden.

Den klimavenlige ko

VikingGenetics, som VikingDanmark ejer sammen med de finske og svenske kvægbønder, er de første i verden til at avle efter koens fodereffektivitet. CFIT-systemet bruger 3D-kameraer og kunstig intelligens til at overvåge og beregne koens indtag af foder.

På den måde kan man udpege de mest fodereffektive køer og dermed også identificere den tyresæd, der skaber det mest fodereffektive afkom. Altså at avle efter køer, der udnytter hver foderenhed optimalt – ved at måle hvor meget mælk, koen giver for hvert kg foder.

- I flere år har vi arbejdet på at skabe en mere klimavenlig ko. Jo mere effektivt, koen udnytter foderet, desto mindre foder har den behov for. Det gavner ikke blot bundlinjen, men reducerer udslippet af metan. Det er et ret godt salgsargument, når vi markedsfører vores tyresæd i Finland, Sverige og Danmark, samt ved eksport til mere end 50 lande, påpeger Forsknings- udviklingschef Søren Borchersen.

VikingGenetics forventer, at de ved hjælp af den genetiske fremgang kan reducere koens udslip af metan med 1% om året. Systemet blev taget i brug i 2020, og der er således udsigt til en reduktion på 10% i 2030 – og 30% i 2050. Ifølge Søren Borchersen svarer en CO2-reduktion på 1% til at skrotte 8.000-10.000 biler.

Vi har det bedste avlsmateriale

- CFIT er et godt eksempel på, hvordan klimaindsatsen nu gennemsyrer meget af vores arbejde, siger Hans Peter Bay, adm. direktør for VikingDanmark. Samtidig er det også en understregning af, at vi altid har fokus på at levere værdi til landmanden. Højere fodereffektivitet er jo ikke kun godt for klimaet, men også for bundlinjen ude på bedriften.

CFIT er også med til at fremme eksporten af dansk genetik, som i forvejen er efterspurgt af kvægbrugere verden over. VikingDanmark har ifølge Hans Peter Bay verdens bedste insemineringsprogram:

- Vi leverer de tyre, der passer til de enkelte køer alt efter landmandens avlsmål. Her i Danmark har vi jo alle data samlet i én stor kvægdatabase, så når landmanden fortæller os, hvilke egenskaber han/hun gerne vil have til sin ko, kan vi matche behovet med gener fra flere tusinde tyre. Dermed skaber vi det bedste avlsmateriale, hvad enten det gælder mælkeydelse, holdbarhed og sundhed.

Det ved udlandet også, at vi kan, og derfor bliver de ved at vende tilbage – og betaler også en god pris for at få vores danske genetik.

Dansk genetik er efterspurgt

Eksporten af levende dyr sker gennem datterselskabet VikingLivestock, som årligt leverer omkring 13.000 dyr til kunder over hele verden, lige fra små kvægbedrifter til gigantfarme.

- Ligesom vores moderselskab er vi sat i verden for at give værdi til de danske kvægbrugere. Det gør vi ved at sælge avlsdyr, og også gerne tyresæd fra VikingGenetics, siger Lars Kloster, direktør for VikingLivestock. Nogle af dyrene er avlet med henblik på eksport. Andre er kvier, der er til overs i den hjemlige avl, men som kan løfte avlen i andre lande og indbringe en god pris på eksportmarkederne. Dansk genetik er eftertragtet, fordi den giver en god bundlinje.

VikingLivestock står for omtrent 40% af den danske eksport af avlsdyr, hvilket svarer til ca. 13.000 dyr.

Skal dyrene uden for EU – og det skal mange af dem – skal de først i 30 dages karantæne. Det foregår på den tidligere tyrestation Blaksmark ved Varde, som VikingDanmark overtog i februar 2021 for 23,5 mio. kr. med finansiering fra Nykredit. Her er der plads til 1.100 dyr fordelt på tre stalde. Foruden Blaksmark har VikingLivestock også karantænefaciliteter i lejede stalde med plads til ca. 1.000 dyr.