Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Erhverv | 4 min

De mest stillede spørgsmål fra vores erhvervskunder netop nu

Hvad er forventningerne til valutakurserne? Skal jeg være bekymret for recession, og vente med at investere i væksttiltag i min virksomhed? Vores eksperter svarer på de fire mest stillede spørgsmål fra vores erhvervskunder netop nu.

Hvad er forventningerne til valutakurserne og hvilken betydninger har ”handelskrigen” for forventningerne?

Den amerikanske dollar er blevet svækket betydeligt siden Trumps tiltrædelse. Det skyldes en bekymring for, hvorvidt Trumps politiske kurs stiller den amerikanske økonomi et svagere sted, og det har fået investorer til at nedbringe deres dollar-aktiver. Samtidig har hans trusler mod centralbanken skabt ængstelse for dollarens stabilitet. Det har lagt et nedadgående pres på valutaen. Bevægelsen er stor – dollaren blev på nogle måneder svækket med over 10% - men det er dog ikke uden for normalen. Desuden kom bevægelsen i kølvandet på en betydelig styrkelse af dollaren omkring det amerikanske valg.

Dollaren har vundet lidt af det tabte tilbage de seneste uger, og vi venter, at den vil vinde lidt mere af det tabte tilbage inden for de næste 12 måneder. Men med udsigt til en mere vækstskadelig politisk kurs fra Trump end oprindelig forventet, så skal dollaren også være svagere end i udgangspunktet. Andre dollarfølsomme valutaer er også svækket over for kroner den sidste tid – det gælder fx den kinesiske Renmimbi, som har set en bevægelse der er stort set parallel med dollaren. Også for den ser vi beskeden styrkelse over det næste års tid.  

Pundet er ligeledes svækket en smule over for danske kroner – det er også typisk billedet, at den bevæger sig lidt i samme retning som dollaren. Pundet så betydelig svækkelse på næsten 5%, efter Trump i starten af marts begyndte at blive mere klar sine protektionistiske signaler, men den har, modsat dollaren, vundet det meste tilbage. Vi venter dog, at de kommende 12 måneder kan blive lidt mere udfordrende for pundet.

Klaus Dalsgaard, chefstrateg

Er der forventning om recession som følge af toldsatserne, så jeg skal vente med at investere i væksttiltag i min virksomhed? 

Trumps handelspolitiske ændringer har skabt stor usikkerhed, og da toldsatserne var på det højeste var risikoen for recession i USA ganske høj. Der er siden blevet skruet ned for satser, og vores vurdering er, at Trumps regering har indset, at der er en grænse for, hvor meget man kan skrue op uden at skabe for store problemer for erhvervsliv og finansmarkeder. Vi venter ingen recession i USA, og ser en endnu mere beskeden sandsynlighed for recession i Danmark. Men det er en usikker tid, og under usikkerhed giver det nogle gange mening at være mere forsigtig, særligt hvis robustheden i virksomheden er begrænset. Men i mange brancher er effekterne fra tolduroen enten så beskedne eller så indirekte, at der ikke er grund til at afholde sig fra at investere i gode vækstinitiativer – så risikerer man måske at sakke bagud i forhold til konkurrenter.  

Frederik Engholm, chefstrateg

Skal jeg købe fast ejendom i stedet for at investere i værdipapirer, når der er så meget usikkerhed i verden?

I de fleste situationer vil en kombination af forskellige typer af aktiver give den mest robuste portefølje, da forskellige aktiver er sårbare over for forskellige typer af risici. Der findes også chok, som kan ramme ejendomspriserne hårdt – og samtidig er afkastet på ejendomme typisk lavere end fx på aktier.  

Frederik Engholm, chefstrateg

Der er meget mindre fokus på grønomstilling hos mine kunder (grundet verdenssituationen), så skal jeg lade være med at fokusere på og investere i det?

Særligt efter Trumps tiltrædelse har fokus på grønne omstilling været mindre. Det skyldes, at Trump har leveret så mange andre opsigtvækkende overskrifter i hans første måneder i det hvide Hus. Den grønne omstilling ser vi som en stærk strukturel understrøm, som vil være en afgørende og blivende faktor i erhvervsliv, investeringsmarkeder og samfundet generelt de næste mange år og årtier, så vi tænker ikke, at man bør undlade at investere eller fokusere på det.

Frederik Engholm, chefstrateg

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler