Årets Ejerleder 2025 skal kåres – og du er inviteret
Kom og vær med, når Nykredit og PwC hylder og kårer de dygtigste ejerledere i Danmark til syv regionskåringer – og til den store og festlige landskåring d. 13. november.
En hyldest til dem, der skaber forandring
Til de syv regionskåringer hylder vi regionens ejerledere - og kårer en finalist til landskåringen, som i særlig grad har skabt bemærkelsesværdig vækst og drevet sin virksomhed med tydelig retning og gennemslagskraft.
Vi udpeger også to finalister fra hver region, der skal dyste til landskåringen om Årets Temapris, som i år fokuserer på ejerledernes konkurrencekraft. Sidst - men ikke mindst - uddeler vi Årets Hyldest til en lokal ejerleder, der har sat et markant præg på sin region.
Du kan tilmelde dig regionskåringerne her
Finalisterne fra de syv regioner går videre til den store landskåring 13. november, som finder sted hos PwC i Hellerup nord for København. Her uddeles prisen Årets Ejerleder 2025, Årets Hæderspris 2025 – og Årets Temapris, som i år vil gå til en ejerleder, der har excelleret i at gribe muligheder og styrke deres position i et foranderligt marked, og dermed er lykkedes med at styrke sin virksomheds konkurrencekraft.
Sådan vælges Årets Ejerleder
Årets Ejerleder er en årlig kåring, hvor PwC kårer de dygtigste ejerledere i Danmark. For at finde finalisterne til regionskåringerne, analyserer PwC flere end 9.000 ejerledede virksomheder. Blandt disse gennemføres der personlige interviews med ejerledere fra flere end 150 virksomheder. Ejerlederne interviewes ud fra spørgsmål om ledelsesfunktioner og forretningsplan, performance og vækstambitioner, ejerskifte samt årets tema.
Relaterede Artikler
Gode råd til at undgå CEO-fraud
De mest stillede spørgsmål fra vores erhvervskunder netop nu