En savoir plus sur Investering

Investeringskonto FRI til Erhverv

Investeringskonto FRI til Erhverv– lad din virksomheds midler arbejde for dig

Enkel investering for din virksomhed

Med Investeringskonto FRI til Erhverv får du en konto, der automatisk investerer de penge, du sætter ind – uanset beløbets størrelse.

Midlerne investeres i en akkumulerende investeringsfond, der passer til din risikoprofil og tidshorisont og forvaltes af professionelle porteføljeforvaltere.

Investeringskonto FRI til Erhverv kan benyttes af alle typer virksomheder. Den er velegnet til dig, der benytter virksomhedsskatteordningen.

Fordele for dig som erhvervskunde

  • Automatiseret investering – midlerne investeres helt automatisk
  • Professionel porteføljestyring – et team af erfarne specialister passer dine investeringer
  • Fleksibilitet – fri ind- og udbetaling af midler
  • Skalerbarhed – du bestemmer selv, hvor meget, du sætter ind - ingen øvre eller nedre grænse for indskud
  • Investering i akkumulerende investeringsfonde

Sådan fungerer det

  1. 1

    Du opretter kontoen via din rådgiver

  2. 2

    Dine indskud på kontoen investeres automatisk i en akkumulerende investeringsfond, der passer til din risikoprofil og tidshorisont

  3. 3

    Dine investeringer overvåges og tilpasses løbende af erfarne porteføljeforvaltere

  4. 4

    Du kan frit sætte penge ind eller hæve igen, når det passer dig

Bemærk, at der altid er risici ved at investere. Din investering kan svinge i værdi, og der derfor kan stå både færre og flere penge på kontoen, end du har sat ind.

Er du klar til at komme i gang?

Kontakt din rådgiver i Nykredit, og hør, hvordan Investeringskonto FRI til Erhverv kan blive en del af din virksomheds investeringsstrategi.  

Investering er ikke uden risiko

Du skal betragte indbetaling på Investeringskonto FRI til Erhverv som en hvilken som helst anden investering i værdipapirer. Og ingen investering i værdipapirer er risikofri. Hvis du ikke ønsker at tage nogen form for risiko, anbefaler vi andre løsninger end investering i værdipapirer.

Mest stillede spørgsmål

Hvad er fordelene ved Investeringskonto FRI til Erhverv?

Med Investeringskonto FRI til Erhverv kan du få din virksomheds frie midler til at arbejde for dig – uden du behøver røre en finger. Pengene investeres automatisk, og du kan indsætte og hæve penge fra kontoen, når du vil.

Hvor meget skal jeg investere for at komme i gang?

Alt, du indsætter på kontoen - om det er store eller små beløb - investeres automatisk. Der er ingen nedre eller øvre grænse for indskud.

Hvad investeres min virksomheds penge i, når jeg sætter dem ind på min Investeringskonto FRI til Erhverv?

Pengene investeres i akkumulerende investeringsfonde – dvs. investeringsfonde, der ikke udbetaler udbytte – og kan derfor anvendes til alle typer af erhvervsdrivende, herunder dig som benytter virksomhedsskatteordningen. Hvilken investeringsfond afhænger af den ønskede risikoprofil og tidshorisont, hvilket afdækkes med din rådgiver.  

Hvordan kommer jeg i gang?

Kontakt din rådgiver i Nykredit eller ring til os på +4570109010, hvis du ønsker at oprette en Investeringskonto FRI til Erhverv.

Hvad gør jeg, når jeg skal bruge af pengene på min Investeringskonto FRI til Erhverv?

Du kan under normale markedsforhold altid hæve pengene igen. Vær dog opmærksom på, at din investering kan svinge i værdi, og der derfor kan stå både færre og flere penge på kontoen, end du har sat ind. Du kan let via net- eller mobilbank foretage en udbetaling fra investeringen. Ønsker du hele investeringen udbetalt, skal du kontakte din rådgiver eller ringe på +4570109010. Der går normalt 2-3 hverdage, før du har pengene til rådighed.

Hvordan beskattes mit afkast fra Investeringskonto FRI til Erhverv?

Dit afkast beskattes efter lagerprincippet. Beskatning efter lagerprincippet betyder, at du hvert år beskattes af årets avance – hvad enten det er fremkommet ved salg eller blot formueændring i løbet af året – ligesom du har fradrag for tab.

Hvad koster det at investere via Investeringskonto FRI til Erhverv?

Når du investerer via Investeringskonto Fri, til Erhverv betaler du et årligt plejegebyr på 0,25% af investeringens værdi samt de omkostninger, der er tilknyttet den investeringsfond, du er investeret i.

Plejegebyret trækkes automatisk fra dine investeringer i ultimo december måned og vil fremgå af din kontooversigt. Omkostningerne i selve fonden fratrækkes automatisk i dit afkast.

Hvordan kan jeg følge udviklingen i mine investeringer?

Du kan følge udviklingen i din netbank, hvor Investeringskonto FRI til Erhverv kommer til at stå side og side med din virksomheds øvrige konti i Nykredit.  

Skal man have LEI kode for at kunne benytte Investeringskonto FRI til Erhverv?

Nej, det er ikke krav om en LEI kode for at kunne benytte løsningen.