Et grønnere Danmark
Vi synes, det skal være billigere for dig at træffe valg, der fremmer den grønne omstilling. Derfor kan du få billige lån til elbil og energiforbedring af din bolig, hvis du samler din økonomi og boligfinansiering hos os.
Etablering af ny skov koster penge og er en langsigtet investering. Derfor har Forenet Kredit, Nykredit og Østifterne skudt 11,5 millioner kroner i Nyskovfonden.
De er verdens lunger – træerne på vores ellers blå planet. Og de spiller en vigtig rolle i de klimaudfordringer, vi står over for. Derfor er træerne også i centrum i Nyskovfonden. En fond, der er stiftet af Forenet Kredit, Nykredit og Østifterne. Sammen har trekløveret doneret 11,5 millioner kroner til etablering af ny skov i Danmark som et led i arbejdet med at gøre alle tre aktører grønnere.
”Der er meget bred forskningsmæssig enighed om, at den globale klimaudfordring skal løses både ved at reducere CO₂-udledningen og ved at optage noget af den CO₂, der allerede er udledt. Træer vokser ved at binde CO₂ og er derfor en slags ”superhelte” i arbejdet med at løse verdens klimaudfordring”, fortæller Martin von Horsten, der er bestyrelsesmedlem i Nyskovfonden og Vicedirektør i Nykredit.
Ideen til Nyskovfonden opstod i forbindelse med Nykredits flerårige arbejde med at gøre vores egen virksomhed og aktivitet "grønnere". På trods af gode resultater i forhold til at minimere ressourceforbrug m.v. stod vi - som mange andre - med nogle resterende klimabelastninger, som vi ønskede at håndtere så godt vi kunne.
Med Nykredits DNA som dansk og foreningsejet, var det nærliggende at ønske en dansk løsning, der også var let forståelig og håndgribelig for både ansatte og omverdenen.
Ved første øjekast var skovrejsning oplagt, og med den danske skovlovs fredskovspligt også en model med det lange lys på - ligesom vores virksomhed.
Vi erfarede derefter, at klimakompensation via skovrejsning uanset alle de oplagte fordele, der er ved at rejse skov, på daværende tidspunkt ikke var modent som formel klimakompensation i grønne regnskaber mv.
Men ønsket om at bidrage til skovrejsning i Danmark var rejst. Derfor besluttede vi sammen med Forenet Kredit og Østifterne at etablere en ny, helt uafhængig fond med det formål at bidrage til skovrejsning i Danmark. Sådan blev Nyskovfonden til.
De første bliver plantet i starten af 2021, og herefter skal de første erfaringer med skovfonden høstes.
”Nyskovfondens stiftere har selv skudt cirka 11,5 mio. ind i donationer. De penge vil vi plante skov for i foråret 2021. De følgende tre år, står Nyskovfonden for pleje af den nyanlagte skov, og derefter er den levedygtig. Der går i sagens natur endnu nogle år, før skoven rigtig ligner en skov; men CO₂-optaget tager for alvor fart allerede efter de første leveår,” forklarer Martin von Horsten og kaster et blik ind i fremtiden:
”Baseret på de erfaringer, vi får det første år, tager vi stilling til, om fonden skal åbnes for donationer fra andre end stifterne. Det er min forhåbning, at modellen viser sig levedygtig, således at ”grønne penge” via Nyskovfonden kan blive til ”grønne skove.”
Vi synes, det skal være billigere for dig at træffe valg, der fremmer den grønne omstilling. Derfor kan du få billige lån til elbil og energiforbedring af din bolig, hvis du samler din økonomi og boligfinansiering hos os.
Med Maskinfinansiering bliver det billigere for dig at vælge maskiner og udstyr, der er mere energieffektive til dit landbrug. Læs mere om det hos Nykredit Leasing.