Skovrejsning: Det er valgt med hjertet

Støtten fra fonden gør, at etableringen af skoven går i nul økonomisk. Fonden dækker udgifter til planter, plantning og renhold, mens Claus og Mette selv skal stå for udgiften til at klargøre arealet og betale for hegnsopsætning. Til gengæld har de fået en indtægt på nogle poppel- og sitkatræer, de fældede i samme ombæring.

Oprindeligt havde familien Krogsgaard håbet, at skoven på sigt ville kunne give en CO2-reduktion, de ville kunne bruge i deres klimaregnskab, men det forventer de ikke længere. Og helt fra start har motivationen da også været en anden.

”Vi havde lyst til at have mere skov. Så har vi et område, vi måske kan bruge til jagt, der ligger tæt på ejendommen,” siger Claus.

”På den lange bane taber vi på det. Man begrænser sin egen produktion ved at plante skov, men vi har valgt det, ud fra hvad vi godt selv kunne tænke os. Det er ikke valgt med regnearket, det er valgt med hjertet,” supplerer Mette.  

Det er ikke bare Claus og Mette, der er glade for skoven. Det er lokalområdet også. Her har både vindmøller og solcelleparker været til heftig debat, men skoven er der ingen klager over.

”Vi har hørt nogle nede i Tam kommentere på, at det var godt, der kom skov. De vil hellere have skov end solceller,” fortæller Mette. Og det betyder noget, at der bliver taget godt imod skoven.

”Vi vil gerne vise, at vi ikke kun er dem, der spreder gylle. Vi bidrager også med noget andet.”

Selve processen med at søge tilskud og få rejst skoven er gået utrolig let. Få uger efter, de havde søgt tilskud, fik de tilsagn fra Nyskovfonden, og så gik det ellers slag i slag. Dalgas, der er ejet af Hedeselskabet, har været leverandør på projektet og har stået for alt det praktiske, også med kommunikationen med kommunen. De står også for pleje af skoven de første to år, indtil skoven er godt på vej.

”Det er gået overraskende let. Vi er ikke stødt på nogen udfordringer eller problemer undervejs,” siger Mette.

På spørgsmålet om, om parret har gode råd til andre landmænd, der overvejer at plante skov, lyder det:

”Man skal spørge sig selv: Har jeg et stykke jord, der ikke er til noget. Er det i skovrejsningsområdet, og hvis det er, så tag fat i nogle, der ved, hvad man skal – så kører det derudaf. Og hvis man ønsker selv at få glæde af det, skal man tænke lidt fremad. Der går 10 år, før den er vokset op. Det nytter ikke at plante som pensionister,” siger Claus.