*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Erhverv | 4 min

Nyt partnerskab med fokus på diversitet i dansk iværksætteri

Langt færre kvinder end mænd bliver iværksættere i Danmark. Derfor har Nordic Female Founders og Nykredit indgået et 3-årigt partnerskab, hvor en del af ambitionerne er at øge diversiteten i dansk iværksætteri. Formålet er, at lige så mange kvinder som mænd starter ny virksomhed og bidrager til det danske samfund med vækst og arbejdspladser.

Nykredit

I dag, hvor året viser 2022, er kun 27 procent af de danske iværksættere kvinder. Det skal der ifølge Nordic Female Founders og Nykredit laves om på.

Nordic Female Founders, der er stiftet af Mia Wagner og Anne Stampe Olesen, arbejder hårdt for, at Danmark kan komme nærmere et erhvervsliv i balance. Et nyt partnerskab med Nykredit giver helt nye muligheder for at bidrage til udviklingen.

”Vi er virkelig glade for det nye partnerskab, og at Nykredit sammen med os gerne vil arbejde for at gøre det nemmere at være kvindelig iværksætter i Danmark. Vi har gjort vores forarbejde grundigt, og vi oplever Nykredit som en enormt visionær bank. Dette ses også tydeligt i dette 3-årige partnerskab, der er bygget på en langsigtet og visionær tilgang til, hvordan vi sammen kan bidrage til at skabe forandring. Samtidig støtter Nykredit os økonomisk. Partnerskabet er det første af sin slags, og vi er sikre på, at vi sammen kan skabe forandring nedefra i dansk iværksætteri,” siger Nordic Female Founders stiftere Mia Wagner og Anne Stampe Olesen.

Ifølge de nyslåede partnere er det særligt i de fælles tilgange og fagligheder, partnerskabet for alvor giver mening. Med Nordic Female Founders’ brede erfaring med iværksætteri og Nykredits finansielle ekspertise kan partnerskabet – blandt andet via uddannelse og rådgivning fra Nykredits rådgivere – give de spirende iværksættere den nødvendige viden om finansiering, økonomistyring og regnskab, der er så afgørende for nye iværksættere.

”Vi vil gerne give flere iværksættere adgang til viden og rådgivning om iværksætteri og mulighed for at starte og drive en succesfuld virksomhed. Vi er derfor rigtig glade for, at vi sammen med Nordic Female Founders kan støtte op om øget diversitet i dansk iværksætteri og gøre de gode idéer til virkelighed. Det er til gavn for den enkelte, for samfundet og for diversiteten i dansk erhvervsliv generelt,” siger Nykredits chef for Private Banking Elite, Lotte Månsson.

Diversiteten får tag over hovedet

Nordic Female Founders åbner til juni sammen med ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan et iværksætterhus, hvor særligt kvindelige iværksættere kan lade de innovative tanker blomstre i et fællesskab med andre ligesindede. Kontorfællesskabet bliver 1500 kvadratmeter og får navnet Female Founders House. Det nye partnerskab med Nykredit vil også kunne mærkes i netop Female Founders House, hvor lejerne i huset blandt andet får mulighed for at modtage undervisning og sparring fra Nykredit.

“Mange kvindelige iværksættere oplever, at det finansielle aspekt af at være iværksætter, og adgangen til bankerne er svær. I og med vi nu arbejder sammen med Nykredit, har vi allerede brudt de barrierer, der er til bankerne. Derfor er det også helt naturligt for os, at Nordic Female Founders og Nykredit skal spille sammen om huset. Det bliver et tæt partnerskab, som alle i huset får glæde af både igennem mulighed for læring og direkte kontakt med Nykredit,” siger Mia Wagner og Anne Stampe Olesen.

De bakkes op af Nykredits HR- og kommunikationsdirektør, Trine Ahrenkiel:

”Nykredit er ejet af en forening af kunder, så det ligger dybt indprentet i vores DNA at gøre en forskel i vores samfund. Det gælder i høj grad vores egen virksomhed, hvor vi ser diversitet og inklusion som helt afgørende for udvikling, vækst og trivsel – både for vores medarbejdere og for Nykredit som forretning. Og med dette partnerskab kan vi bidrage og understøtte diversitet på en helt ny måde,” siger Trine Ahrenkiel.

Nordic Female Founders og Nykredit understreger, at det ikke handler om at give nogen forlommer, men at skabe øget diversitet og lige fordeling mellem mandlige og kvindelige iværksættere. Den fælles holdning er, at diversitet gavner den enkelte virksomheds bundlinje, bidrager til at skabe mere innovative og kreative løsninger og giver en bedre forståelse for kundernes behov.

Model.Name photo

Lotte Månsson

Private Banking Elite-Direktør

Model.Name photo

Trine Ahrenkiel

HR- & kommunikationsdirektør

Fordele i Nykredit ErhvervsBank