Klimarapport: Dansk landbrug kan vise den grønne vej
Det er muligt både at øge produktionen med 45% og gøre landbruget klimaneutralt frem mod 2050, viser rapport fra amerikansk tænketank.
Der er ingen grund til at reducere den danske landbrugsproduktion for at gøre erhvervet klimaneutralt. Tværtimod anbefaler den amerikanske tænketank WRI, World Resources Institute, at Danmark – som sit bidrag til at mindske den globale udledning af drivhusgasser – skruer op for landbrugsproduktionen. Gerne med 45%.
Lyder det bagvendt? Slet ikke hvis du spørger Tim Searchinger, som er hovedkraft bag WRI’s omfattende rapport om, hvordan dansk landbrug bliver klimaneutralt; A Pathway To Carbon Neutral Agriculture In Denmark.
Brug for 45% mere mad i 2050
- Hvis vi siger, at landbruget skal være klimaneutralt i 2050, som jeres Landbrug & Fødevarer har en vision om, så er det ikke i Danmark, at der skal skrues ned for produktionen.
- Vi ved, at det globale behov for mad i 2050 vil være 45% større end i dag, fordi befolkningen vokser, og flere får råd til at spise kød. Så der skal altså produceres 45% mere mad, og det bør ske i de lande, hvor fødevarerne produceres mest klimaeffektivt. Dér er Danmark helt klart iblandt, siger Tim Searchinger.
Samspil mellem teknik og jordudtagning
Sammen med et internationalt hold forskere har han – på opfordring af Landbrug & Fødevarer – vurderet, om det er realistisk med et klimaneutralt dansk landbrug i 2050, og hvordan man kommer dertil. Rapporten er blevet til i en dialog med blandt andet danske universiteter og NGO’er.
Rapportens hovedkonklusion – at dansk landbrug både kan øge sin produktion 45% og blive klimaneutral – har vakt stor opmærksomhed. Ifølge rapporten er det muligt, fordi effektivisering og ny teknologi kan fjerne 80% af drivhusgasserne. De største poster i det regnestykke er ifølge rapporten en øget fodereffektivitet og et fodertilskud til at reducere enterisk metan fra mælkeproduktionen.
Se tallet som et mål
De sidste 20%, der vil gøre landbruget klimaneutralt, fremkommer ved at udtage lavbundsjorde. Her anbefaler WRI-rapporten at udtage 450.000 ha til vådområder og ny skov, hvor Landbrug & Fødevarer mener, at det er nok at tage 100.000 ha ud.
- Se det som et mål, der skal stræbes efter gradvist at få udtaget frem mod 2050. Hvis landbruget øger sin produktion 45% og skal have massive ressourcer tilført for at teste og indføre nye tekniske løsninger til at fjerne 80% af udledningen, så vil samfundet også have noget den anden vej – i form af mere natur, siger Tim Searchinger.
Danmark kan blive global leder
Tim Searchinger besøgte Danmark to gange, mens han arbejdede med rapporten. Tim har dog været i Danmark flere gange inden udarbejdelsen af rapporten og er stor fan af dansk landbrug fordi:
- Den danske landbrugsklynge arbejder effektivt og tager hensyn til miljø og dyrevelfærd. De anerkender, at landbrug påvirker miljøet. Når du har så meget landbrug på et så lille areal, får du nogle udfordringer med kvælstof. Dansk landbrug prøver at gøre det bedre, og hele verden har brug for et landbrug, der ikke påvirker klimaet. De forbedringer, I har opnået i Danmark, skal vi tage til et helt andet niveau, og dér kan Danmark virkelig påtage sig et lederskab.
Overrasket over mulighederne for at gøre noget
Tim Searchinger er selv overrasket over, hvor mange tekniske muligheder der er.
- Det er vitterligt muligt at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget med 80% ved hjælp af teknik. Jeg har før lavet en rapport for Verdensbanken, hvor vi afdækkede, at i de mindre udviklede lande, hvor langt størsteparten af verdens landbrug findes, er det forholdsvis nemt at finde tekniske fremskridt.
- I Danmark er landbruget så langt fremme teknisk set, så du må lede efter nye løsninger. Det kom bag på mig, hvor mange løsninger vi faktisk kunne finde. For hvert problem har vi fundet mindst to løsninger. At vi ad den vej kan nedbringe udledningen med 80%, troede jeg ikke selv var teoretisk muligt, da vi gik i gang.
Noget bliver nemt; andet vil udfordre
Som eksempel på en teknisk løsning, der er nem at gå til, nævner rapporten, at man flere gange i døgnet skal pumpe gyllen væk fra staldene og over i gylletanke. Og ude i gylletankene kan der tilsættes midler til at fjerne næsten al metan. Rapporten anbefaler også at øge udnyttelsen af kvælstof.
- Nitrifikationshæmmere er en interessant mulighed, der kan løfte udbyttet i afgrøderne, fordi kvælstoffet udnyttes bedre, og samtidig kan begrænse udledningen af drivhusgas, påpeger Tim Searchinger.
- Ikke alle løsninger er nemme; der vil være udfordringer undervejs, men den gode nyhed er, at der er mange muligheder. Vi har vist en teknisk mulig vej, men det kræver, at landbruget får det øvrige samfund involveret, både når det gælder innovation, commitment og ressourcer.
- Vi har i processen her fokuseret på teknologier, som vi mener kan blive rentable eller i hvert fald relativt billige over tid. Til at begynde med vil det kræve midler fra staten. Det var det samme, der skete med vindkraften, der først var dyr og krævede støtte, men nu kommet langt ned i pris. Dér var Danmark et foregangsland, og det kan I også blive her.
Artiklen er skrevet af Ulrik Larsen, journalist