ESGreenTool - din klimapartner i landbruget

I Nykredit går vi forrest i at støtte landbrugskunder i deres grønne omstilling. Derfor tilbyder vi gratis adgang til ESGreenTool til alle de kunder, der laver en klimahandlingsplan. Værktøjet skal hjælpe dig som landbrugskunde med at dokumentere og forbedre din indsats inden for klima og miljø, det sociale område samt ledelse (ESG). Initiativet er en del af vores engagement i at hjælpe landbrugskunder med at opfylde fremtidige krav og accelerere den grønne omstilling i landbruget.

Mand på en mark kigger på grøntsag

Hvad kan ESGreenTool gøre for dig og dit landbrug?

Med ESGreenTool kan du:

  • Dokumentere grønne initiativer: Få nem adgang til at rapportere om dine klimavenlige tiltag og gøre det attraktivt at dele dine grønne resultater.
  • Udregne CO2-reduktion: Beregn effekten af forskellige tiltag for at reducere CO2-udledningen og få indsigt i, hvilke tiltag der vil have den største effekt på dine bedrifter.
  • Starte dialogen med samarbejdspartnere: Brug ESGreenTool som et solidt grundlag for en konstruktiv dialog om din indsats på det grønne område med banken og andre samarbejdspartnere.
landbrug, vindmøller og solnedgang

Om ESGreenTool initiativet

  • Initiativet sker som et samarbejde mellem Forenet Kredit og landbrugets videns- og innovationshus SEGES.
  • Vi kan tilbyde ESGreenTool gratis til vores kunder, da vores ejere, Forenet Kredit, har finansieret værktøjet som led i vores mission om at gøre det nemmere for vores kunder at træffe grønne valg.

Hvis du er interesseret i at læse mere om initiativet, så kan du med fordel læse artiklen om, hvordan klimaværktøjet skal gøre det nemmere for landmænd at vælge grønne løsninger. Læs artiklen her.

Tilmeld dig Landbrugsnyt

Du modtager nyheder og information om landbrug med en finansiel vinkel. Udkommer 3-4 gange årligt og sendes på e-mail.

Kontakt din lokale landbrugskonsulent

Få råd og vejledning om finansiering af maskiner til landbruget fra din lokale landbrugskonsulent.

Et grønnere Danmark

Det skal være nemmere at være grøn end at være ligeglad. Derfor tilbyder vi lån og løsninger til dig, der ønsker at bo, køre, renovere, investere og drive virksomhed på en bæredygtig måde.