Ambitiøs vækstplan skaber nye job hos Glaseksperten

7.500 ekstra kvadratmeter, op til 50 nye medarbejdere og 100 mio. kroner. Det er ingredienserne i Glasekspertens væksteventyr. Men bag eventyret ligger en solid plan og millioninvesteringer.

Glaseksperten i Hjørring er i fuld gang med at udvide sin produktionskapacitet til næsten det dobbelte frem mod 2020. Det betyder, at virksomheden over det næste års tid forventer at skulle ansætte op til 50 nye medarbejdere.

Virksomheden, der fremstiller alle former for glasløsninger til for eksempel altaner, indendørs skillevægge og glasfacader ramte for et års tid siden den maksimale udnyttelse af produktionsfaciliteterne. Derfor skal produktionsarealet nu udvides til 20.000 kvadratmeter fra 12.000. Pris: 100 mio. kroner.

Kunderne vil have mere

”Vi har simpelthen nået vores kapacitetsloft, og derfor er vi i gang med at installere en lang række nye produktionslinjer og maskiner. Den nye produktionshal står klar i medio 2019,” siger økonomidirektør Jesper Lund Hedegaard.

Glaseksperten har blandt andet leveret gulvglas og værnglas til stormagasinet Salling i gågaderne i Aarhus og Aalborg - også kaldet Salling ROOFTOP. Og det afspejler rigtigt godt den trend, der er i øjeblikket, at der i stor stil bruges glas i bygninger i dag, lige fra boligbyggeri over erhverv og på arbejdspladsen. Det er således arkitekter, bygherrer, rådgivningsvirksomheder og entreprenørvirksomheder, der efterlyser flere forskellige varer på hylderne hos Glaseksperten.

Alle vil have glas i deres bygninger i dag, så der er store muligheder i det her marked

Jesper Lund Hedegaard, økonomidirektør i Glaseksperten

”Ud over en generel øget kapacitet har vi mange kunder i dag, der gerne ville købe mere hos os af løsninger, som vi ikke producerer i dag. Det er den efterspørgsel, vi opfylder med denne investering. Alle vil have glas i deres bygninger i dag, så der er store muligheder i det her marked,” siger Jesper Lund Hedegaard.

Finansiering for 100 mio. kroner

Inden den nye plan kunne realiseres, måtte Glaseksperten dog en tur i banken. Eller rettere sagt, virksomheden måtte finde en bank, der kunne se pointen i at hjælpe med finansieringen af projektet. Valget faldt på Nykredit, der meldte sig klar til at finansiere udvidelsen af produktionen.

Vi køber maskiner til 10-20 mio. kroner stykket med ni måneders leveringstid, så det er vigtigt, at der ikke går to måneder med at få godkendt finansieringen oveni.

Jesper Lund Hedegaard, økonomidirektør i Glaseksperten

”Vi har haft behov for at finde en fleksibel bankforbindelse med lokalkendskab, hvor det ikke tager evigheder at få finansiering godkendt, og det har vi fundet i Nykredit. Vi køber maskiner til 10-20 mio. kroner stykket med ni måneders leveringstid, så det er vigtigt, at der ikke går to måneder med at få godkendt finansieringen oveni,” siger Jesper Lund Hedegaard.


Glasekspertens vindues- og dørproduktion er allerede udvidet til det dobbelte, og dermed skal der tiltrækkes i alt ca. 50 nye ansatte. Det mener Jesper Lund Hedegaard dog ikke bliver et problem, på trods af at en del af de kommende medarbejdere er specialister, og at der generelt er pres på arbejdsmarkedet i øjeblikket.

 

”Beliggenheden i Hjørring og tæt på motorvejen er rigtigt god, og vi har ikke haft problemer med at tiltrække den arbejdskraft, vi har brug for. Heller ikke de rigtige specialister, som vi kan skaffe med vores placering tæt på Aalborg,” siger Jesper Lund Hedegaard.

Se hvad andre kunder siger

Ikke bare en bank, men en kompetent sparringspartner

Vi er en stor kunde, og jeg fornemmer, at vi bliver prioriteret. Nykredit giver os den opmærksomhed, vi fortjener.

En moderne bank, der ikke tager kunderne for givet

Man kigger på de vilkår, man får tilbudt. Men en bank skal også helst kunne se potentialet i de idéer, man har. Det kunne Nykredit.