Find din strategi for konsolidering af virksomhed

Hvordan konsoliderer og styrker du din virksomhed uden at gå i stå? Med en stærk forretningsplan og strategi har du lettere ved at holde fokus på dine mål, selvom virksomheden måske har vokset sig større end tidligere.

Brug Business Model Canvas-metoden i din strategi

Business Model Canvas (BMC) er et strategisk værktøj, hvor du får hjælp til at beskrive og udvikle forretningsstrategien i din virksomhed.

Hvordan optimerer du din virksomhed og fastholder det, du har opbygget? Se med her, hvordan du kan justere din forretningsplan, så du skaber et stærkere fundament.

Kender du endnu ikke til Business Model Canvas, kan du få en introduktion her.

Skab værdi for dine kunder

Vil du sælge produkter og services, som giver dine kunder mere værdi? Så vil du sandsynligvis kunne se fordelene i at arbejde med lærredet Value Proposition Canvas.

Lærredet skaber værdi for dine kunder ved at give dig:

  • Større viden ift. at designe, teste og levere det, som kunderne efterspørger
  • Forståelse for mønstrene i værdiskabelse
  • Fælles sprog og referenceramme for arbejdet med strategi og forretningsudvikling

Og så undgår du ofte også at spilde tid og ressourcer på idéer, der ikke virker.

Åben Value Proposition Canvas-lærredet (nyt vindue)

Få en bestyrelse

Alle erfaringer og undersøgelser viser, at det ofte er utroligt værdifuldt for alle typer og størrelser af virksomheder at have en bestyrelse.

En bestyrelse bidrager med professionel ledelse, og hjælper derigennem med at skabe vækst og udvikling i din virksomhed. Med en god bestyrelse får du fx:

  • professionel ledelse
  • sparring til din forretningsplan og strategi
  • større forretningsnetværk

Er du interesseret i at høre mere om fordelene ved en bestyrelse, kan du læse mere her.

Få sparring med bestyrelse

Tænk innovativt i din virksomhed

Innovation er afgørende for en virksomheds konkurrenceevne og i sidste ende dens evne til at overleve. Evnen til hele tiden at forny løsninger eller produkter kan give din virksomhed en stor konkurrencefordel i det lange løb.

Vi har samlet en række gode råd, der skal huske dig på at tænke innovativt.

Tænk innovativt