*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
MitNykredit - netbanken

Hvordan overfører jeg et beløb til en anden persons konto?

Svar

I netbanken
Når du er logget på netbanken, kan du lave en overførsel fra din til en anden persons konto sådan:

  1. Klik på "Betal og overfør" i venstremenuen, og herefter "Overfør".
  2. Vælg, hvilken af dine konti du vil overføre fra (klik evt. på "vis alle").
  3. Skift fane fra "egen konto" til "ny modtager" øverst.
  4. Indtast modtagerens registrerings- og kontonummer. Inden du klikker på "Næste", har du mulighed for at sætte hak i "Gem modtager".
  5. Indtast det beløb, du vil overføre, og tryk på "Næste".
  6. Vælg dato for overførslen.
  7. Nu har du mulighed for at udfylde, hvad der skal fremgå som posteringstekst på din konto. Når du klikker på "Næste", kan du vælge den tekst, der skal fremgå på modtagerens konto.
  8. Når det hele er, som du ønsker, klikker du på "Godkend".

Se også: Hvordan overfører jeg et beløb mellem egne konti i netbanken?

I mobilbanken
Når du er logget på mobilbank-appen, kan du lave en overførsel fra din til en anden persons konto sådan:

  1. Tryk på menupunktet "Overfør" i bunden, og vælg "Andre konti".
  2. Indtast det beløb, du vil overføre.
  3. Vælg, hvilken konto beløbet skal overføres fra, og indtast evt. en tekst, som vil fremgå på din konto.
  4. Indtast modtagerens registrerings- og kontonummer og evt. en tekst, som vil fremgå på modtagerens konto.
  5. Vælg dato for overførslen, og klik på "Næste" nederst i højre hjørne. Vil du lave en straksoverførsel, skal du gøre det i netbanken.
  6. Du kan nu godkende overførslen.