Kontakt Nykredit Bank på telefon - samtykke og vilkår

Når du taler i telefon med en medarbejder i Nykredit Bank, kan samtalen blive optaget og gemt til brug for overholdelse af lovgivning og til at udvikle de services vi tilbyder dig, hvis du har givet samtykke hertil.

Når du taler i telefon med en medarbejder i Nykredit Bank, kan samtalen blive optaget og gemt til brug for overholdelse af lovgivning og til at udvikle de services vi tilbyder dig, hvis du har givet samtykke hertil.

Formål med optagelsen

Vi optager og gemmer telefonsamtaler, der fører eller kan føre til handel med værdipapirer for at overholde de retlige forpligtelser vi er underlagt. Retsgrundlaget for behandlingen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, jf. MiFID II direktivet artikel 16, stk. 7 og markedsmisbrugsforordningens artikel 16, stk. 2.

Dette indebærer, at vi ved stikprøvekontrol kan aflytte enkelte telefonsamtaler for at kontrollere, at vi overholder vores risikostyrings- og complianceforpligtelser.

Hvis du har givet samtykke hertil, anvender Nykredit Bank også dine telefonsamtaler til forbedre kundeoplevelsen for vores kunder. Dette foregår ved at vi analyserer samtalerne for at identificere vores kunders behov og ved løbende at uddanne vores medarbejdere i kundebetjening, så vi kan sikre, at vi har de bedste kompetencer til at håndtere kundehenvendelser. Retsgrundlaget for behandlingen er det samtykke du har givet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

I medfør af MiFID II direktivet er vi pålagt, at opbevare de optagede telefonsamtaler i 5 år. Herefter slettes de automatisk.

De optagelser vi anvender til forbedring af kundeoplevelsen gemmer vi i 12 måneder, hvorefter de slettes.

Er telefonsamtalen relateret til mere end et formål, gemmer vi den i henhold til den længste opbevaringsperiode.

Notifikation om optagelse

Første gang du ringer ind til Nykredit Bank får du følgende besked og mulighed for at give samtykke til optagelsen:

”Vi skal dokumentere samtalen. Men vi vil også gerne anvende samtalen til at forbedre din kundeoplevelse. Tryk 1, hvis vi må anvende samtalen til dette formål. Tast 2 eller vent, hvis du ikke ønsker at deltage. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. På nykredit.dk/samtaler kan du læse mere om vores behandling af personoplysninger og om dine rettigheder.”

Samtykke gælder den konkrete samtale og de samtaler du måtte have i den nærmeste periode derefter. Du kan derfor opleve, at vi regelmæssigt anmoder om dit samtykke igen.

Tilbagetrækning af samtykke

Hvis du har givet samtykke til at Nykredit Bank må anvende dine telefonsamtaler til at forbedre kundeoplevelsen og ønsker at trække dit samtykke tilbage, kan du rette henvendelse til taleanalyse@nykredit.dk

Du kan læse mere om Nykredit Banks behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder her.