Vilkår for MineMål

Et fordelsprogram for privatkunder i Nykredit

Hvis du er privatkunde i Nykredit og har et af vores kundetilbud, der er nævnt nedenfor, er du automatisk med i MineMål. MineMål giver dig adgang til en række fordele.
Du er en del af MineMål, hvis du er fyldt 18 år, bruger Nykredit som daglig bank og er:

  • BoligBank 360-/BoligBank 365-kunde og ejer din egen bolig
  • Nykredit Private Banking-kunde.

MineMål-konto og MineMål-tilskud

Som en del af fordelsprogrammet får du en MineMål-konto, hvor du kan spare op til dine mål og drømme.

Du får også MineMål-tilskud på 250 kr. hvert kvartal. Når du kommer med i programmet, kan du vælge, om du vil have tilskuddet som kontanter sat ind på din MineMål-konto hvert kvartal eller som rabat på udvalgte gebyrer refunderet årligt. Du får indtil videre tilskuddet til og med 2020.

Rabat på udvalgte gebyrer

Når du kommer med i programmet, får du en engangsrabat på 1.000 kr., som du fx kan bruge, når du optager eller ændrer lån, kreditter og boligfinansieringsprodukter i Nykredit Bank.

Renterabat

Du får en renterabat på 0,15% om året på en række boliglån i Nykredit Bank. Rabatten gælder fra 1. juli 2019 og indtil slutningen af 2020.

Brug MineMål-appen

Når du er med i fordelsprogrammet, får du adgang til MineMål-appen, hvor du kan oprette dine mål og få adgang til samarbejdspartnere, der kan hjælpe dig et skridt nærmere dine mål.