For privatkunder
1. Hvad gør jeg, hvis der opstår et betalingsnedbrud, mens jeg handler?
Hvis du står i en situation, hvor kort eller MobilePay ikke virker, og du ikke har kontanter på dig, kan du spørge, om det er muligt at betale via en bankoverførsel eller få en faktura. Det er dog en god idé altid at have lidt kontanter til nødsituationer.
2. Hvordan opbevarer jeg mine kontanter sikkert?
For at beskytte dine kontanter mod tab eller tyveri bør du opbevare dem et sikkert sted i dit hjem, fx i en aflåst skuffe eller et pengeskab. Undgå at bære for mange kontanter på dig i det daglige.
3. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har to betalingskort?
Hvis du kun har ét betalingskort, kan du nemt bestille fx et internationalt kort som Visa eller Mastercard i din net- og mobilbank. Det kan give dig større fleksibilitet i nødsituationer. Alternativt kan du også bruge løsninger som MobilePay, der fungerer som et supplement til dit betalingskort.
For erhvervskunder
1. Hvordan vurderer jeg, hvor mange kontanter jeg bør have til byttepenge?
Det afhænger af din virksomhedsstørrelse og kundetype. Hvis du ofte har kunder, der betaler små beløb, kan en mindre kontantbeholdning, fx 1.000-2000 kr., være tilstrækkelig. Sørg for, at kontanterne opbevares sikkert og tælles regelmæssigt.
2. Kan jeg investere i udstyr, der gør mig mere robust ved betalingsnedbrud?
Ja, der findes offline-betalingsløsninger, som kan være nyttige under nedbrud. Fx kan nogle betalingsterminaler lagre transaktioner midlertidigt og gennemføre dem, når forbindelse er genoprettet. Tal med din terminalleverandør om mulighederne.
3. Hvad gør jeg, hvis en kunde ikke har kontanter under et betalingsnedbrud?
Hvis en kunde ikke har kontanter, kan du tilbyde at sende en faktura eller modtage en bankoverførsel. Sørg for, at dine medarbejdere er informeret om disse muligheder og kan vejlede kunderne.
4. Hvordan kan jeg forberede min kommunikation om betalingsnedbrud til kunderne?
Forbered på forhånd skilte eller opslag, der kan bruges i tilfælde af betalingsnedbrud. Fx et skilt ved kassen, der informerer om, kun kontanter accepteres midlertidigt.