Forhåndslån
Et Forhåndslån er et realkreditlån, som du kan bruge, hvis du ønsker at bygge om eller til i din nuværende bolig - eller hvis du vil bygge et nyt hus.
Med et Forhåndslån kan du:
- Finansiere nybyggeri samt om- og tilbygning af ejerboliger og fritidshuse
- Få udbetalt lånet i rater, før byggeriet er afsluttet - så du kender din endelige ydelse
- Få afdragsfri finansiering til dit køb af grunden.
Dette er blot nogle af de fordele, du kan få med et forhåndslån. Da alt er planlagt på forhånd, får du ingen kedelige overraskelser undervejs. Du ved altid hvad din endelige ydelse er og sammen har vi på forhånd lagt en plan for udbetalingerne til håndværkerne.
Finansiering med Forhåndslån
Ved finansiering med et forhåndslån optager du den endelige finansiering allerede ved byggeriets start. Pengene fra realkreditlånet sættes ind på en midlertidig byggekonto i Nykredit Bank.
Efterhånden som byggeriet skrider frem, bliver beløbet fra byggekontoen udbetalt i henhold til den plan, vi har lagt. Det vil sige pengene bliver udbetalt i de rater, vi har aftalt.
Bygherren skal godkende alle udbetalingerne, ligesom Nykredit også skal godkende raterne før udbetaling.
Renten på Forhåndslånet
Indlånsrenten på kontoen er variabel og bliver tilskrevet årligt.
Læs mere om de generelle vilkår her.
Få et Forhåndslån i dag
Hvis du skal bruge et forhåndslån til et nyt byggeprojekt, kan du altid kontakte os til en uforpligtende snak. Sammen kan vi gennemgå byggeprojektet, og finde den helt rigtige løsning samt det bedste lån til dig og din situation.
|