Gavekonto
Med en Gavekonto i Nykredit kan du indsætte penge og spare op til en, du har kær, og selv bestemme, hvornår modtager skal kunne hæve pengene.
Investér pengene og få din gave til at vokse
For at give mulighed for det bedst mulige afkast af din gave, kan du vælge at investere pengene i værdipapirer. Vælger du ikke at investere, forrentes pengene efter gældende satser. Den årlige rente på Gavekonto er pt. 2,75%.
Fordele ved Gavekonto
- Du kan indskyde så meget, du ønsker på en Gavekonto, og så ofte du vil, og I kan også være flere, der indbetaler på kontoen, såfremt øvrige indskydere accepterer opretters vilkår.
- Du kan som gavegiver bestemme, hvor gammel modtager skal være, når pengene frigives.
- Pengene er kreditorbeskyttet indtil frigivelsesdatoen. Det betyder, at kreditorer ikke kan gøre krav på pengene, så længe de er båndlagt.
- Du kan som gavegiver vælge at frigive hele eller dele af summen før tid - dog tidligst efter modtagers fyldte 18 år)
- Pengene kan gøres til modtagers særeje.
- Det betales ikke oprettelsesgebyr ved oprettelse af Gavekonto. Vælger du at investere pengene, vil der dog være omkostninger forbundet hermed.
Beskatning af pengegaver 2024
Pengegaver fra den nærmeste familie
Vær opmærksom på, at der er grænser for, hvor meget man kan give, uden der skal betales gaveafgift. Her i 2024 er grænsen for både hver forælder og bedsteforælder på 74.100 kr.
Renter, udbytter, kursavancer mm. er skattepligtige hos barnet. Renter, udbytter og andet afkast af indskud fra forældre skal dog beskattes hos forældrene, så længe barnet er under 18 år. Det skyldes en såkaldt værnsregel, som er sat i verden for at sikre, at forældre ikke spekulerer i børnenes personfradrag. I så fald skal det løbende afkast – renter og udbytter – beskattes hos forældrene, indtil barnet bliver myndigt, hvis forældre giver deres umyndige børn pengegaver til investering.
Pengegaver fra andre end den nærmeste familie
Det er skattefrit at give og modtage lejlighedsgaver af beskeden værdi ved fx bryllup, konfirmation, barnedåb etc. Hvis gaven er større, end hvad der er almindeligvis passende, skal der betales indkomstskat af beløbet. Der er ingen faste grænser for, hvad der er en almindelig gave, og hvornår den bliver så stor, at man skal betale skat.
Bliv kontaktet
Hør mere om dine muligheder
Vil du høre mere om dine muligheder i Nykredit Bank? Så kontakt din rådgiver via MitNykredit Netbanken. Du kan også ringe til Kundeservice på 70 10 90 00 eller udfylde denne kontaktformular, så hører du fra os hurtigst muligt.