Hvad er et webinar?

Et webinar er et online seminar, hvor du møder en eller flere oplægsholdere direkte på nettet. Som deltager vil du se webinaret live fra din computer, mobil eller tablet. Under webinaret har du mulighed for at stille spørgsmål direkte til oplægsholderne.

Hvordan foregår et webinar med Nykredit?

På selve dagen vil du modtage et link til webinaret, som du kan følge via din computer, mobil eller tablet hjemme.

Et webinar med Nykredit vil typisk vare 30-60 minutter afhængig af emnet. Webinarets længde vil altid være angivet på tilmeldingssiden.

Nykredits webinarer fokuserer på et relevant emne, hvor der typisk vil være én eller to eksperter i studiet sammen med en vært. Webinaret starter med en introduktion, gennemgang af emnet, og til sidst vil vi besvare spørgsmål direkte fra kunder, som er sendt under webinaret. De spørgsmål, der ikke bliver besvaret under webinaret, vil blive besvaret dagene efter webinaret.

Gode råd til webinar

For at opnå et udbytterigt webinar:

  • Prøv det tilsendte link til webinaret 5 min. før, webinaret starter.
  • Luk gerne alle unødvendige programmer ned – særlig Facebook og e-mail kan give udfordringer.
  • Sæt strøm til din bærbare computer, tablet eller mobiltelefon under webinaret.
  • Brug gerne høretelefoner for at optimere lyden.
  • Åben gerne et tomt word-dokument eller have en blok ved siden af dig til noter under webinaret.