Årsoversigt 2023

Her kan du se spørgsmål og svar om årsoversigten.

Udsendelse af årsoversigten

Hvornår modtager jeg min årsoversigt fra Nykredit Bank?

Er du tilmeldt e-Boks, forventes det, at du kan se din årsoversigt og gebyroversigt for 2023 fra Nykredit Bank i løbet af uge 1 i 2024.

Hvis du ikke benytter e-Boks, vil årsoversigter senest blive afsendt til dig 15. januar 2024.

Pensionsoversigten udsendes ikke længere som brev, men kan ses i din netbank under fanen Formue og Investering – pension.

Hvornår modtager jeg min årsoversigt fra Nykredit Realkredit og Totalkredit?

Hvis du har e-Boks, vil årsoversigten fra Nykredit Realkredit være tilgængelig 8. januar 2024.

Som privatkunde kan du i øvrigt se din årsopgørelse i netbanken/mitnykredit.dk under ”Dokumenter” (kan ikke ses i mobilbanken)
Husk, at vi ikke længere sender fysisk årsopgørelse ud - hverken til privatkunder eller erhvervskunder.

Ønsker du at modtage en fysisk årsopgørelse, kan du bestille en – det koster 150 kr.

Hvorfor har min ægtefælle/samlever ikke modtaget årsoversigten, når jeg har modtaget min?

Udsendelse af årsoversigten sker ikke adressevis. Alle kunder vil modtage årsoversigten i de perioder, som er beskrevet ovenfor.

Renter og gebyrer

Skal jeg selv indberette renter til SKAT?

Nykredit indberetter automatisk renteoplysninger til SKAT. Har kontoen to ejere, fordeler SKAT renterne med halvdelen til hver. Har kontoen flere end to ejere, skal du selv anføre din andel af renterne på selvangivelsen. Renter fra skattebegunstigede opsparinger, fx. børneopsparing, har vi oplyst SKAT om.

Hvad er gebyret for et kontoudskrift?

Banken udsender altid digitalt kontoudskrift ved årsskifte.

Gebyr for fysisk fremsendt kontoudskrift er 50 kr. Det er gratis at få leveret kontoudskrift i e-Boks.

Hvorfor er der tilskrevet gebyr for kontoudskrifter den 31. januar 2024?

Beløbet dækker gebyret for de kontoudskrifter, du modtager fysisk, der blev vedlagt årsoversigten pr. 31. december 2023.

Hvorfor er der pålagt et gebyr på 50 kr. for et kontoudskrift, efter jeg har anvendt mit Visa/Dankort i udlandet eller til betaling på internettet?

Af sikkerhedsmæssige årsager modtager du altid et kontoudskrift, når du har anvendt dit Visa/Dankort i udlandet eller til betaling på internettet. Så har du mulighed for at opdage eventuelle misbrug eller uoverensstemmelser i betalingerne. Modtager du kontoudskriftet i fysisk udgave (papir) koster det p.t. 50 kr.

 

Husk, hvis du tilmelder dig e-Boks, er det gebyrfrit.

Hvad med provisionen på FriværdiKontoen?

Provision er fradragsberettiget og indberettes automatisk til SKAT. Du betaler provisionen af FriværdiKontoens maksimum, og du skal derfor også betale provision, selvom saldoen på kontoen kun har været positiv.

Gebyropgørelsesdokument pr. betalingskonto

Hvorfor modtager jeg ikke længere en samlet oversigt over gebyrer, men et dokument pr. konto?

Gebyropgørelsen er indført af EU for at øge gennemsigtigheden for betalingskonto for alle pengeinstitutter. Opgørelsen erstatter derfor det hidtidige brev Oversigt over betalte serviceydelser. Ifølge loven skal du som kunde modtage en opgørelse pr. betalingskonto.

Hvorfor modtager jeg et dokument på en opgjort konto?

Ifølge loven skal der dannes en opgørelse, selvom du ikke længere har din konto og ikke har betalt gebyrer eller har haft renteudgifter/indtægter på den pågældende konto.

Vises alle serviceydelser og gebyrer?

Det er af lovgivningen bestemt, hvilke gebyrer og serviceydelser mv., der skal fremgå af gebyropgørelsesdokumentet. Størstedelen af gebyrerne vises på årsoversigten over serviceydelser, men fx vil oprettelsesgebyr på et lån eller et gebyr for en garanti ikke fremgå.

Hvorfor står det samme gebyr både på min egen og min samlevers dokument?

Ved fællesejede konti dannes der et dokument pr. kunde. Derfor vil gebyret fremgå af begge jeres dokumenter. Gebyret er kun betalt én gang.

Kan jeg afmelde modtagelsen af gebyropgørelsesdokumenterne?

Nej. Ifølge EU lovgivning skal alle kunder skal modtage et dokument pr. betalingskonto.

Hvorfor fremgår depotgebyrer to gange?

Depotgebyrer betales via to halvårlige opkrævninger, som vil fremgå hver for sig på oversigten.

Realkredit

Hvor kan jeg se renter og bidrag på mit realkreditlån?

På årsoversigten for realkreditlån fremgår renter og bidrag. Se det beløb, som du har betalt, og som er indberettet til SKAT. Er I flere om lånet, kan du dele beløbet, så det stemmer med det antal debitorer, der er på lånet.

Hvordan sikrer jeg mig, at jeg trækker korrekt rente og bidrag fra i 2024?

Du skal som kunde selv være opmærksom på at få reguleret din forskudsregistrering. Det gør du ved at opdatere det beløb, som står under ”Rente og bidrag” på din forskudsopgørelse til SKAT for 2024.

Hvis du har et lån med variabel rente, kan du vælge at sætte beløbet lidt lavere, så der er lidt luft til evt. rentefald.

Garanti/Garantiprovision

Skal jeg selv indberette garantiprovision til SKAT?

Garantiprovision indberettes normalt automatisk til SKAT. 'Indberettet' og 'ej indberettet' provision fremgår af totaloversigten øverst på din årsoversigt. Hvis provisionen er 'ej indberettet', kan du kontakte SKAT for at høre, om provisionen er fradragsberettiget.

Diverse spørgsmål

Hvordan tilmelder jeg mine bankudskrifter til e-Boks?

Du tilmelder dine bankudskrifter til e-Boks ved at logge på MitNykredit.dk, klikke på dit navn øverst til højre, vælge e-Boks og herefter Tilmeld/afmeld postgrupper.

Husk, at du også kan tilmelde dine børn til e-Boks, således du modtager dine børns kontoudskrifter, årsopgørelser m.m. fra Nykredit Bank i e-Boks.

Kontakt din rådgiver for yderligere info og hjælp til tilmelding.

Hvad er Pensionsskat?

Pensionsafkastskat (PAL) udgør 15,3% af det afkast (renter, udbytte og realiserede og urealiserede kursstigninger), du opnår på din pensionsopsparing.

Hvor ser jeg en postering på en udgået konto?

Du kan se en postering på en udgået konto på det kontoudtog, du modtog i e-Boks, da kontoen udgik.

Forskudsopgørelse 2024 – hvad skal jeg være opmærksom på?

Det er altid en god ide at tjekke sin forskudsopgørelse. Og for 2024 kan der være ekstra god grund til at gøre det – fx på grund af de renteændringer, der har været i løbet af 2023. Du kan læse mere om, hvad du skal være særligt opmærksom på i denne artikel.