Beskyt dit kort mod misbrug

Par der planlægger en rejse

Med funktionen "Geografisk sikkerhed" kan du beskytte dit kort mod misbrug.

Med "Geografisk sikkerhed" kan du selv bestemme, hvor dit kort må bruges. Du kan fx vælge, at kortet ikke må bruges i udlandet eller visse dele af udlandet, fx Nord- og Mellemamerika. Og så kan du slå det til igen, hvis du skal ud at rejse.

Sådan slår du ’Geografisk sikkerhed’ til og fra

  • Log på MitNykredit.dk
  • Gå ind under ’Kort’ i menuen til venstre, så får du en oversigt over alle dine kort.
  • På de kort, hvor du kan slå ’Geografisk sikkerhed’ til og fra, kan du se et lille ikon med teksten ’Geografisk sikkerhed’
  • Når du klikker på ’Geografisk sikkerhed’, får du en oversigt over åbne og lukkede regioner
  • Når du klikker på en region, får du mulighed for at vælge de enkelte lande inden for regionen til og fra.
  • Klikker du på knappen ’Kategorier’, får du mulighed for at vælge, om dit kort må bruges til køb i bestemte kategorier, fx spil.

Advarsel på SMS

Du kan vælge, om du gerne vil have en advarsel på sms, hvis nogen forsøger at bruge dit kort i en af de regioner eller kategorier, der er lukket.

Hvis du ikke kan vælge et telefonnummer i listen, er det fordi, du mangler at registrere dit nummer. Det gør du i menuen til venstre under menupunktet "Profil" og ’Adgang og sikkerhed’, hvor du klikker på ’Sms-bekræftelse’.

Kom godt videre

Gode råd til din rejse

Når du skal ud at rejse, er der flere ting, som du skal have styr på: Hvor skal rejsen gå hen, rejseforsikring, sygesikringskort, valuta mv.

5 gode råd: Undgå kortsvindel på ferien

Rigtig mange danskere oplever hvert år, at deres betalingskort er blevet misbrugt under en ferie, og at der er blevet hævet penge af andre på deres konti. Vi har samlet de bedste råd til dig, der ikke vil snydes på ferien.

MitNykredit til mobil og tablet

Når du installerer MitNykredit på din mobil eller tablet, kan du klare langt de fleste almindelige bankforretninger - uanset hvor du befinder dig.