Nykredit indfører positiv indlånsrente og gør det mere attraktivt at spare op

Glaskuben med flag foran

Nykredit fjernede allerede i juli de negative renter på indlån og indfører nu positive renter på en række opsparingskonti til private. Det betyder bl.a., at du som kunde i Nykredit kan få op til 2,75% i rente og bonus på din Boligopsparing.

Nationalbanken hævede den 8. september sin rente med 0,75 procentpoint. Renteændringen betyder, at vi i Nykredit Bank kan tilbyde kunderne en række attraktive opsparingsprodukter, der gør det mere fordelagtigt for kunderne at spare op.

”Vi er meget tilfredse med, at vi nu kan indføre positive indlånsrenter og kan gøre det mere attraktivt for vores privatkunder at spare op - uanset, om det er til bolig, pension eller noget helt tredje. I Nykredit Bank har privatkunderne ikke betalt negative renter siden juli, og vi er tilfredse med, at vi nu også kan fjerne de negative renter for erhvervskunder,” siger Henrik Rasmussen, bankdirektør i Nykredit Bank.

Nykredit Bank hæver renten på pensionskonti og børneopsparing til 0,75% for alle kundetilbud. Herudover indfører vi pr. 1. oktober et nyt opsparingsprodukt til bolighelkunder, som giver 0,4% i rente for alle indestående under 100.000 kr. og 0,75% for indeståender over 100.000 kr. For almindelige konti er renten fortsat 0%.

For BoligOpsparing kan kunder få 0,5% om året af de første 300.000 kr. og 0,75% for den del af opsparingen, der overstiger 300.000 kr. Finansierer man sit boligkøb gennem Nykredit får du fortsat en bonus på 2,25% om året af de første 300.000 kr. 

Herudover fjerner Nykredit Bank også de negative renter for erhvervskunder og hæver renten fra -0,50 op til 0%.

Rentestigningerne betyder også, at udlånsrenten for både privat- og erhvervskunder stiger med 1,25 procentpoint. For udvalgte låntyper – som fx Grønt BoligLån – vil stigningen dog være lidt mindre. Mange kunder vil opleve, at den højere rente ikke betyder en større betaling hver måned, men at lånet bliver betalt af over en længere periode.

Som følge af de to rentestigninger fra Nationalbanken 21. juli og senest 8. september på hhv. 0,50 procentpoint og 0,75 procentpoint har Nykredit valgt at justere udlånsrenten med samlet 1,25 procentpoint.

Relaterede Artikler

Privatøkonomi | 3 min

Nykredit sætter indlånsrenten op

Er du privatkunde med din økonomi samlet i Nykredit, kan du se frem til at få 1,75% i rente på din lønkonto. Samtidig gør vi det endnu mere attraktivt for dig at spare op, fordi renten på opsparingskonti også bliver sat op.
Privatøkonomi | 3 min

Hvad skal der dog ske med de sommerhuse?

Sommerhussæsonen er allerede skudt i gang, og det betyder også, at sommerhusmarkedet er kommet ud af sin vinterdvale.
Privatøkonomi | 3 min

Overraskende stigning i ejerlejlighedspriserne i februar

Trods forventninger om et prisfald på ejerlejligheder i februar, som følge af en markant stigning i boligskatten ved årsskiftet, er priserne i stedet steget med 0,2%. Der gemmer sig faktisk flere overraskelser fra Boligsidens tal fra februar. Det fortæller Nykredits boligøkonom Mira Lie Nielsen.